De fire lokalpolitikere fra den sydfranske by Montpellier er fotograferet i grønne omgivelser foran en lille sø. I midten står kandidaterne til departementsvalget: en kvinde med nordiske træk – og danske rødder – samt en mand, der lige så oplagt stammer fra Nordafrika.
Den ene suppleant til højre i billedet har et fransk efternavn. Så vidt, så godt. Det er den anden, kvinden yderst til venstre, der har fået en værdiborgerkrig til at bryde ud i præsident Emmanuel Macrons parti, La République en Marche (LREM)
Sara Zemmahi, en ung ingeniør, er iført et muslimsk hovedtørklæde, der matcher med hendes hvide frakke. Og så kan LREM-kandidaterne i valgplakatens overskrift hævde nok så meget, at de er »forskellige men forenede« i forsvaret af vælgerne interesser.
Den slags går ikke upåtalt hen i Frankrig. Og slet ikke i øjeblikket, hvor fronterne er trukket hårdt op i værdikampen mellem principperne om verdslighed og brugen af religiøse symboler, i særdeleshed muslimske.
Trussel fra generalsekretær
Marine Le Pens næstkommanderende, Jordan Bardella, var blandt de første landspolitikere til at opdage valgplakaten.
»Er det sådan, I kæmper mod separatisme (som franskmændene kalder parallelsamfund, red.),« skrev Rassemblement nationals vicepræsident på Twitter.
Det sarkastiske spørgsmål var rettet til Marlène Schiappa, der som statssekretær for borgerretsanliggender er centralt placeret i den offensiv mod parallelsamfund, som den franske regering sidste år indledte.
Men det var LREMs generalsekretær, Stanislas Guerini, der lynhurtigt svarede. Muligvis inden, han nåede at tænke sig om.
»LREMs værdier er ikke forenelige med at bære åbenlyse religiøse symboler på valgmateriale. Enten ændrer kandidaterne deres plakat, eller også trækker partiet sin støtte til dem,« skrev Guerini i et retweet af Jordans opslag – og så var helvede løs.
Kritik af følgagtighed
LREMs venstrefløj har længe følt sig utilpas ved, hvad den opfatter som Macrons skarpe højresving i rets- og værdipolitikken. Og her var en sag, hvor man kunne få afløb for frustrationerne.
»Den ekstreme højrefløj skal ikke diktere vores politiske agenda og endnu mindre valgreglerne. Det er ikke ulovligt for kandidater ved franske valg at bære slør. Det er deres egen sag,« lyder det fra Stella Dupont, der er medlem af Nationalforsamlingen.
Den grønne præsidentkandidat Sandrine Rousseau minder om, at politikere uden problemer optræder med slør i lande som USA, Sverige og Holland.
Kollegaen Coralie Dubost, der er valgt i Hérault-departementet, hvor Sara Zemmahi er suppleant, erklærer sig lodret uenig med sit parti.
»Vi har at gøre med en ung kvinde, som er ingeniør, udfører frivilligt arbejde og har engageret sig i et parti med liberale og progressive værdier. Hun hører hjemme hos os, slør eller ej,« fastslog parlamentsmedlemmet tirsdag i et interview med stationen Radio J.
Gjorde grin med værdikrigere
Da Emmanuel Macron i 2016 lancerede sit kandidatur til præsidentposten, var det med måske ikke ligefrem multikulturelle ideer om islams plads i samfundet men en langt mindre værdikrigerisk tone.
Eksempelvis gør han sig i bogen »Révolution« lystig over højrefløjens »sterile« interesse for »skolemenuer og længden af beklædningsgenstande«.
Det var ikke mindst blandingen af et liberalt økonomisk program og et afslappet forhold til værdipolitikken, der gjorde det muligt for ham at erobre hele den politiske midte og mase så godt som alt liv ud af det franske socialistparti.
Er det »virkeligheden«, der – som tidligere premierminister Manuel Valls hævder i et interview med Berlingske – siden har fået Macron på bedre tanker? Eller er hans højresving ren taktik forud for næste års præsidentvalg?
En kendsgerning er det under alle omstændigheder, at mange af hans »postsocialistiske« partikammerater er ved at have fået nok.
Konservativt drilleri
Ifølge Le Mondes kilder er præsidenten »voldsomt irriteret« over Guerinis retweet.
Det giver indtryk af, at »vi halser efter Rassemblement national i stedet for at forsvare vores egen agenda i kampen mod parallelsamfund«, lyder det fra Élysée-palæet, der imidlertid bakker op om advarslen til kandidaterne fra Montpellier.
Men uenigheden internt i LREM handler ikke kun om kommunikationsstrategi. Den stikker langt dybere, og de konservative fra Les Républicains øjner en gylden mulighed for at udstille splittelsen.
Partiets ordfører i Nationalforsamlingen bebudede tirsdag, at det vil fremsætte lovforslag, der gør »religiøs neutralitet hos valgkandidater« obligatorisk.
Det bliver næppe let for LREM at bevare partidisciplinen, når og hvis det kommer til afstemning.
