Nogle gange er det et host, som udløser det. Andre gange kommer det bare. Pludselig kan Mirco Carrara ikke få vejret og må hastes på hospitalet.
Et langvarigt covid-19-sygeforløb, hvor den 55-årige italiener lå en måned i koma og måtte kobles til og fra en respirator ad flere omgange, har efterladt bobler fyldt med svamp i lungerne, der som tikkende bomber hvert øjeblik kan eksplodere.
»Og de vil ikke forsvinde. Jeg må leve med et damoklessværd hængende over hovedet; jeg må leve med denne rædsel,« siger han til Washington Post.
Mirco Carraras senskader er uhyggelige, men måske ikke så overraskende hos en patient, der har været så hårdt ramt af coronavirussen.
Også langt mildere sygdomsforløb har imidlertid i stort omfang alvorlige konsekvenser, viser undersøgelser foretaget af læger på Papa Giovanni XXIII-hospitalet i Bergamo.
Et forvirrende billede
Den norditalienske by blev under forårets første bølge sørgeligt verdenskendt som pandemiens europæiske ground zero. Tusindvis døde og mindst en fjerdedel af de godt en million indbyggere blev smittet.
En grum skæbne, der imidlertid har forsynet lægerne på Papa Giovanni XXIII-hospitalet med et enormt forskningsmateriale og dermed enestående muligheder for at opnå en bedre forståelse af coronavirussens hærgen.
»Når vi spørger patienterne, om de føler sig raske, svarer næsten halvdelen nej,« siger Serena Venturelli, der er ekspert i infektionssygdomme, til samme amerikanske avis.
Data fra en gruppe på 750 patienter, som Bergamo-lægerne har fulgt gennem de seneste måneder, viser, at 30 pct. har åndedrætsbesvær. Lige så mange har pådraget sig hjerte-kar-sygdomme, og enkelte oplever organsvigt.
Dertil kommer en lang række neurologiske og mentale lidelser såsom smerter og snurrende fornemmelser forskellige steder i kroppen, hukommelsestab, træthed, hårtab, depression, narkolepsi og ekstrem træthed.
Et forvirrende billede, der foreløbigt synes at pege mod to konklusioner.
Den positive er, at i hvert fald åndedrætsbesværet synes at blive mindre med tiden. Til gengæld giver manglen på sammenhæng mellem alvorligheden af sygdomsforløbet og senskaderne anledning til frustration og bekymring.
Fransk undersøgelse: Især kvinder i 40erne
På den sidstnævnte front tegner der sig til gengæld et mønster i en undersøgelse af post-covid-19-patienter med senskader på Hôtel-Dieu-hospitalet i Paris.
Gruppen er langt mindre end i Bergamo – 70 personer – men tendensen synes ikke desto mindre klar.
Der er i de allerfleste tilfælde tale om patienter med milde sygdomsforløb – i hvert fald når det handler om de neurologiske og mentale senskader. Og næsten 80 pct. er – stik modsat hvad der generelt gælder for covid-19-patienter – kvinder, mens gennemsnitsalderen er 45 år.
»Nogle af symptomerne kan have forbindelse til en slags posttraumatisk stress,« siger Olivier Robineau, der er ekspert i infektionssygsomme, til Le Monde, men han advarer samtidig mod »forhastede konklusioner« om et psykosomatisk fænomen.
»Det er en virkelig mærkelig sygdom, der udgør en enorm udfordring, hvad angår forløbet og mængden af symptomer,« konkluderer en anden ekspert, Claire Andréjak, over for samme avis.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
