I maj sidste år importerede Schweiz mere end tre ton guld fra Rusland.
Det var et varsel.
Det var første gang, russisk guld ankom efter invasionen i Ukraine.
Næsten et år senere er krigen fortsat i gang. Der bliver fortsat handlet russisk guld for trecifrede millionbeløb med schweizisk ejede firmaer uden om Europas sanktioner, som Financial Times har beskrevet det.
Det skinnende guld er blevet et billede på et stort hul i det vestlige sanktionsnet mod Rusland, lyder det fra kritikere.
Samtidig bliver schweizernes fastholdelse af landets neutralitetspolitik over for både Ukraine og Rusland i stadig højere grad set som en bekvem undskyldning for fortsat at holde forholdet til russerne åbent – og dermed forbindelsen til en givtig forretningspartner.
Gæst under pres i Berlin
Under et besøg af den schweiziske forbundspræsident, Alain Berset, tirsdag i Berlin måtte den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, endnu engang presse på for at få schweizisk godkendelse til at sende schweizisk produceret ammunition videre til Ukraine.
Det er med til at understrege fornemmelsen af et land, der gerne vil alliere sig med Vesten, men som ikke vil betale prisen for at lukke russere ude.
Irritationen og bekymringen er åbenlys i et brev, som G7 landene, Frankrig, Italien, Tyskland, USA, Canada, Storbritannien og Japan, i fællesskab har sendt til den schweiziske regering.
Beskeden er, at der er brug for, at schweizerne tager hårdere og mere effektivt fat mod »den russiske elite, stråmænd og oligarker«, som Handelszeitung beskriver det, for ikke at blive et fristed for russiske penge og værdier.
»Vi er fælles om den bekymring, at smuthuller til at omgå loven kan give Schweiz et dårligt ry,« lyder det fra G7 landene.
Schweiziske myndigheder har afvist kritikken og insisteret på, at landet er helt på linje med de vestlige sanktionsregler. Ifølge den schweiziske regering er russiske oligarkers værdier til en værdi af omkring 57 milliarder kroner midlertidigt beslaglagt. Schweizisk lovgivning giver ikke mulighed for at konfiskere værdierne.
Alligevel slipper Schweiz ikke af med mistanken.
Landet er kendt som stedet, hvor man kan lave diskrete forretninger og placere sine penge lige så diskret. Russiske forretningsmænd har et godt øje til, at schweizerne ikke er meget for en stram kontrol, uanset indførte regler, lyder det anklagende.
Tonsvis af guld til Schweiz
Guldet fortæller sin egen historie.
Der bliver ofte berettet om de værdifulde russiske energiressourcer, men Rusland er også et af de lande, hvor der bliver udvundet mest guld lige efter Kina og Australien, som man kan se af opgørelsen hos Goldreporter.de.
Schweiz tager gerne imod det eftertragtede metal. I februar ankom ifølge opgørelsen 18,9 ton russisk guld til en anslået værdi af omkring otte milliarder kroner. Måneden før var det 5,6 ton.
Bare guldet ikke kommer direkte fra Rusland, kan det passe ind i et af flere smuthuller i den schweiziske lovgivning, der egentlig skulle følge EUs forbud mod »den direkte eller indirekte import, handel eller videreformidling« af russisk guld.
Det kan være handel med russisk guld, der befinder sig uden for Ruslands grænser. Det kan også være handel gennem et datterselskab registreret i et land uden for EUs og schweizernes sanktionsbestemmelser.
Det blev endnu et nej
Den tyske forbundskansler valgte at fokusere på våben og ikke sanktioner under det schweiziske regeringsbesøg. Tyskland har brug for schweizisk produceret ammunition til de pansrede køretøjer, de allerede har leveret til Ukraine.
Men det blev endnu et nej til forbundskansler Scholz, konstaterer Frankfurter Allgemeine.
Den schweiziske forbundspræsident kritiserede den russiske invasion, men henviste til sit lands historisk unikke position som det evigt neutrale land i Europa.
»Man kan ikke forlange, at vi skal bryde vores egne love,« erklærede Berset.
Det schweiziske våbenforbud mod levering til Ukraine har også blokeret for det danske ønske om at sende Piranha-køretøjer. Spanien har fået nej til at sende våben indkøbt i Schweiz til den ukrainske slagmark.
Men det bliver for hver afvisning sværere at fastholde, at Schweiz har en unik position, som Vesten bare må acceptere.
Når schweizerne kan finde smuthuller for handel med russisk guld, men ikke kan finde en vej til at bakke op om allierede landes støtte til Ukraine, tærer det på den schweiziske goodwill.
Også selvom Berset i Berlin erklærede, at hans land gør »alt hvad der er muligt« og samtidig understregede, at »vi mener det selvfølgelig meget alvorligt« med de indførte sanktioner mod Rusland«.
Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Berlin
