For få måneder siden var det helt utænkeligt.
I Schweiz havde man det glimrende i det internationale smørhul.
Man kunne være venner med alle og især dem, der havde noget at give af. Man var ikke så meget slyngveninder med nogen, at schweizerne behøvede at give ret meget igen.
Det var det bedste fra alle verdener.
Den højtbesungne schweiziske neutralitet var blevet udbygget og finpoleret i århundreder. Den var ikke til diskussion.
Sådan er det ikke længere.
Tværtimod har krigen i Ukraine vendt begreberne på hovedet. Glansen ved den mondæne ikke-stillingtagen er falmet.
Når de schweiziske myndigheder siger nej til, at Danmark må levere schweiziskproducerede Piranha-mandskabsvogne til støtte for Ukraines forsvarskamp, kan den internationalt anerkendte neutralitet få mere end et skær af selvfedme.
Ingen kan forstå det
Chefredaktøren for Neue Zürcher Zeitung, Eric Gujer, konstaterede for nylig i en kommentar, at krigen i Ukraine har ændret andre landes syn på, at schweizerne påberåber sig en særlig rolle:
»Næsten ingen i udlandet kan forstå, hvorfor politikerne i Bern ikke tillader lande som Tyskland og Danmark at overdrage ammunition og pansrede køretøjer til Ukraine.«
Den schweiziske neutralitet er et middel til at opnå sikkerhed for Schweiz og ikke et helligt princip i sig selv, påpeger chefredaktøren og advarer om, at schweizerne kommer til at virke som egoistiske »kræmmersjæle«.
I begyndelsen af det nye år så det ud til, at en spidsfindig politisk manøvre kunne bane vej for en tilladelse til, at andre lande må levere våben fremstillet i Schweiz til Ukraine, men initiativet blev blokeret.
Det betyder, som det schweiziske medie SRF konstaterer, at Danmark fortsat ikke kan levere Piranha-køretøjer til det ukrainske forsvar. At Tyskland ikke kan levere den ønskede ammunition sammen med deres mobile Gepard-antiluftskyts. At Spanien ikke som ønsket kan sende schweiziskproduceret antiluftskyts.
En omgørelse af forbuddet har lange udsigter, lyder analysen i SRF.
Argumentet er, at den schweiziske neutralitet også forhindrer en indirekte levering af våben til krigsførende lande, og at Schweiz heller ikke med landets neutralitet må give en af parterne i en krig en fordel med levering af våben.
Love kan laves om, men »en hurtig indirekte schweizisk våbenhjælp er så godt som udelukket«, er vurderingen fra den store schweiziske tv- og radiostation.
NATO er ikke længere tabu
Chefredaktøren for de store, tysksprogede medie Neue Zürcher Zeitung er ikke alene med sine tanker om, at betingelserne er ændret for den neutralitet, der ellers har været et urørligt dogme i alpelandet.
Mens der har været skarp kritik af den tøvende holdning i lande som Tyskland, har Schweiz i modsætning til den tyske regering ikke ændret holdning. Det skaber voksende frustrationer i vestlige lande, konstaterer en historiker fra universitetet i Bern i en artikel i The New York Times om schweizernes problemer med at retfærdiggøre landets enegang i forhold til nabolandene.
»Alle ved, at det skader Schweiz. Alle i EU er utilfredse. Amerikanerne er vrede. Også russerne viser deres forargelse. Vi ved alle, at det skader os,« siger Sacha Zala, der er ekspert i den schweiziske neutralitet.
I den schweiziske befolkning er der tilsyneladende også ved at ske et skred efter den russiske invasion i Ukraine.
En nylig rapport bestilt af det schweiziske forsvarsministerium med titlen »Sikkerhed 2023« konstaterer, at der nu for første gang synes at være et flertal for »en tilnærmelse til NATO«.
En meningsmåling udført i forbindelse med rapporten viste, at 55 procent gik ind for et tættere forhold til den vestlige forsvarsalliance. Det er ti procentpoint flere end i en tilsvarende måling for to år siden.
Det betyder ikke, at schweizerne med ét er parate til at vinke farvel den neutralitet, der har tjent landet godt og gjort det et misundelsesværdigt smørhul, hvor velhavende mennesker fra hele verden elsker at gemme og bruge deres penge.
Kun en tredjedel i forsvarsministeriets meningsmåling gik dog ind for et decideret medlemskab af NATO. Selvom opbakningen til neutralitetspolitikken er faldet seks procentpoint i forhold til året før, var opbakningen i målingen fortsat på 91 procent.
Men diskussionen i Schweiz viser, at neutralitet har fået en pris i storpolitikken. Finland og Sverige har foretaget en brat ændring af årtiers fastlagt politik og opgivet deres neutralitet til fordel for beslutningen om at søge optagelse i NATO.
Krigen i Ukraine har gjort det sværere at stå alene i Europa. Nu begynder også schweizerne at vakle i troen. I vanskelige tider er der trods alt brug for rigtige venner.
