Med 830 smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste 14 dage – langt over dobbelt så mange som i Danmark – er Spanien hårdt ramt af pandemiens anden bølge. Men mens andre lande lukker ned i forsøg på at komme den britiske variant i forkøbet, har regeringen i Madrid ingen planer om et nyt lockdown.
Tværtimod bliver både regioner, der beder om lov, og bekymrede eksperter afvist. En strategi, der minder om noget, vi har set før, og som også uden for Spanien begynder at fremkalde hovedrysten.
»Eksperter fra Asien og internationale journalister spørger mig, om Spanien vil være det nye Sverige,« skrev folkesundhedseksperten Helena Legido-Quigley, der er tilknyttet universiteter i blandt andet Singapore og Storbritannien, lørdag på Twitter og tilføjede:
»De forstår ikke, hvorfor vi for enhver pris vil undgå en ny totalnedlukning, og jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvad jeg skal svare dem.«
Under forårets første bølge var Spaniens nedlukning en af Europas hårdeste, så det handler næppe om, at sundhedsmyndighederne pludselig er sprunget ud som disciple af den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell. Strategien synes snarere dikteret af nød samt, ikke mindst, af frygt.
Chefen for Cataloniens sundhedsvæsen, Josep Maria Argimon – der er læge og ikke politiker – afslørede i november en del af forklaringen, da regionens barer og restauranter efter en længere nedlukning fik lov til at åbne igen.
»Hvis vi som Tyskland havde råd til at blive ved med at kompensere ejerne, ville de fortsat være lukket,« indrømmede Argimon.
Sporene fra Italien skræmmer
Den samme økonomiske virkelighed gælder på nationalt plan, og hvis smittetallene ikke går decideret amok, giver premierminister Pedro Sánchez næppe lov til mere end justeringer af de nuværende forholdsregler.
»En ny nedlukning er usandsynlig i en økonomi, der befinder sig to regeringsindgreb fra Mad Max-tilstande,« skriver kolumnisten Guillem Martínez i CTXT med henvisning til den postapokalyptiske filmklassiker fra 1979, der har Mel Gibson i hovedrollen.
Og hvis den i forvejen voldsomme sociale krise forværres, er risikoen for protester af et helt andet omfang end dem, som i weekenden udspillede sig i København, overhængende.
Spanien har ligesom andre sydeuropæiske lande oplevet sporadiske demonstrationer mod maskepåbud og udgangsforbud under det meste af pandemien.
Så sent som i lørdags samlede en demonstration omkring 1.500 i Madrid. Der har flere gange været ballade, men uden at situationen kom ud af kontrol.
At situationen efter snart et års pandemi er eksplosiv i Sydeuropas økonomisk hårdt ramte lande, viste de voldsomme uroligheder, der sidst i oktober brød ud i flere italienske byer.
Demonstrationer i blandt andet Milano, Torino og Rom, hvor almindelige borgere protesterede side om side med fodboldhooligans, endte i gadekampe og butiksplyndringer. I Napoli, hvor det gik særlig vildt til, var Camorra-mafiaen tilsyneladende også indblandet.
Et vink med en vognstang til regeringer overalt i Europa om, hvor galt det kan gå. Og i Spanien foretrækker man tilsyneladende svenske tilstand frem for napolitanske.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
