Frankrig er EUs største land, og franskmænd, der bor eller færdes i områderne uden for de store byer, har ofte langt mellem hverdagens gøremål.
Derfor vakte det vrede, da præsident Emmanuel Macrons regering i forsommeren gjorde alvor af planerne om at sætte fartgrænsen på de franske landeveje ned fra 90 til 80 kilometer i timen. Og efter at ændringen 1. juli trådte i kraft, er vreden vokset til et sandt raseri – med voldsomme konsekvenser.
»Vi, som bor i landområderne, føler os umyndiggjort og foragtet, og nu gør vi oprør,« forklarer en midaldrende virksomhedsleder til radiostationen France Info og tilføjer:
»Det (fartgrænsen, red.) er en syg idé fostret af parisiske borgerdyr, der kører rundt på elektriske bycykler.«
Manden, der optræder anonymt, har en spraydåse med maling liggende i bilen.
Når han ser sit snit til det under forretningsrejser, hiver han spraydåsen frem og »blinder« de fartradarer, som skal kontrollere den nye fartgrænse. Og den vrede virksomhedsleder er langt fra alene om at gribe til »våben«.
Myndighederne nægter – for ikke at give sabotørerne »reklame« – at oplyse, hvor mange radarer der gennem de seneste måneder er blevet overmalet samt i enkelte tilfælde smadret eller brændt af.
Ifølge franske medier løber »Picasso-aktionerne«, som de ironisk og med henvisning til den foretrukne hærværksform kaldes på de sociale netværk, op i mindst 400. Det er fire gange så mange som i samme periode sidste år.
»Idiotisk at gøre det modsatte af Danmark«
Den nye fartgrænse er blot det seneste eksempel på den mentale afstand i et Frankrig splittet mellem storbyeliten og befolkningen i landområderne, mener Pierre Chasseray, der leder interesseorganisationen 40 Millions d'Automobilistes.
»Samtidig er den et led i de seneste års tendens til at punke løs på bilisterne og få det til at se ud, som om man gør noget for trafiksikkerheden, uden at det koster penge,« siger Chasseray til Berlingske.
Han understreger, at sabotageaktionerne naturligvis er uacceptable, men han forstår og sympatiserer med den vrede, der har fremprovokeret dem.
»Det er jo fuldstændig idiotisk at sænke farten på landevejene, samtidig med at man eksempelvis hos jer i Danmark har succes med at sætte den op,« raser Chasseray, der afviser, at august måneds fald på godt 15 procent af antallet af trafikdræbte i forhold til sidste år skyldes begrænsningen.

Under alle omstændigheder vil en anden måling givetvis veje mindst lige så tungt for en stadig mere upopulær Emmanuel Macron. Den viser, at ikke færre end 74 procent af franskmændene er imod fartgrænsen, og at næsten lige så mange betragter den som »teknokratisk« og »nyttesløs«.
France Infos anonyme virksomhedsleder og »sabotør« stemte på præsidenten og hans parti ved sidste års valg til Élysée-palæet og Nationalforsamlingen. Men det er slut:
»Næste gang nøjes jeg med at skrive »80 km/t« på stemmesedlen, og så kan de ellers rende mig noget så grusomt!«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.