Frankrig i afmægtig protest: »Det står nu klart, at det kan koste livet at undervise«

Samuel Paty var dygtig til at tage de svære diskussioner med eleverne, men brugen af Muhammed-tegninger i undervisningen kom til at koste ham livet. Søndag samledes franskmændene for at protestere mod et drab, der kan blive et vendepunkt i kampen mod islamitisk terror.

 
Søndag samledes pariserne på Place de la République for at protestere mod likvideringen af en skolelærer, der havde inddraget Muhammed-tegningerne i sin undervisning. Også andre steder i Frankrig var der demonstrationer. Video: REUTERS/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der går en lige linje fra søndagens massive protest på Place de la République tilbage til de mørke januardage i 2015, der fulgte de islamistiske terrorangreb mod satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked.

Det var på denne centrale plads, at pariserne dengang samledes for sammen og – for en stund – uden forbehold at »være Charlie«. Og det var her, de nu igen mødtes for at vise deres afsky og vrede over fredag aftens bestialske likvidering af en historielærer.

Efter næsten seks lange år, hvor kampen mod terror og – i forlængelse heraf – værdistriden om multikulturalisme og frihedsprincipper ofte har delt franskmændene, synes hovedparten af dem igen enige om at trække en streg i sandet.

Referencerne til de enorme demonstrationer efter massakren mod Charlie Hebdo i 2015 var tydelige under søndagens protester. »Jeg er lærer« og »Jeg er underviser« lød parolerne, her på Place de la République i Paris, som et ekko af det berømte »Je suis Charlie«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mehdi Fedouach/AFP/Ritzau Scanpix.

I hvert fald var den enorme plads, da protesten officielt begyndte klokken 15 fyldt til bristepunktet. Samtidig blev der demonstreret i Frankrigs øvrige store byer.

Le Pen er træt af »stearinlyspolitik«

I Paris deltog premierminister Jean Castex og undervisningsminister Jean-Michel Blanquer på vegne af regeringen – præsident Emmanuel Macron leder en officiel mindehøjtidelighed på onsdag.

Til stede var også ledere fra samtlige politiske partier bortset fra Marine Le Pens Rassemblement National, som foretrækker handling og »er en smule træt af«, hvad talspersoner betegner som »stearinlyspolitik«.

Natalie, skolelærer

»Sekularismen er skrøbelig. Det er nødvendigt at forsvare den. Også selv om det nu står klart, at det kan koste livet at undervise.«


Blandt de titusindvis af »menige« deltagere var der i sagens natur mange skolelærere, der var chokerede over drabet på deres kollega, men også sammenbidt bevidste om vigtigheden af deres mission som repræsentanter for den franske republiks kerneværdier.

»Sekularismen er skrøbelig. Det er nødvendigt at forsvare den og debattere den med eleverne uanset deres alder. Også selv om det nu står klart, at det kan koste livet at undervise,« siger Natalie, der arbejder med børn i 10-11-årsalderen på en omegnsskole, til Le Monde.

Tog sit job alvorligt

Et hvert offer for terror er naturligvis uskyldigt uanset profession. Alligevel har det rystet franskmændene, at ikke kun personer, der som repræsentanter for ordensmagten eller værdikrigere befinder sig ved »fronten« i kampen mod den radikale islam, kan blive valgt som mål.

En ganske almindelig skolelærer risikerer også at få skåret halsen over, hvis vedkommendes undervisning ikke falder i islamisternes smag.

Vreden over attentatet er ikke blevet mindre, efter at franske medier de seneste dage har kunnet fortælle historien om gerningsmanden og, i særdeleshed, om hans offer, Samuel Paty.

Monsieur Paty var »cool og pædagogisk«. Han kunne være streng, når »det var nødvendigt«.

47-årige Samuel Paty var en vellidt lærer, der ikke var bange for at tage de svære diskussioner om samfundsforhold med eleverne, og han var god til at gøre det på en respektfuld måde, siger tidligere elever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Francois Lo Presti/AFP/Ritzau Scanpix.

Men først og fremmest han tog sit job som geografi- og historielærer – fag der også omfatter aktuelle samfundsforhold – alvorligt, fortæller hans elever til Le Journal du Dimanche.

Ikke bange for svære diskussioner

Hvis en elev gav udtryk for antisemitisme, når Paty underviste i Anden Verdenskrig, tog han diskussionen og »forsøgte at forklare uden at beskylde nogen for noget og var god til at vælge de rigtige ord«, husker en tidligere elev.

Samme savoir faire udviste læreren, når han i årene efter Charlie Hebdo-massakren ikke veg tilbage for at diskutere ytringsfrihed, blasfemi og satire.

Eksempelvis blev muslimske elever advaret, når han viste karikaturtegninger af profeten Muhammed, så de kunne gå udenfor, hvis ikke de ville se på tegningerne. Han var, insisterer flere elever, på ingen måde drevet af islamofobi eller, for den sags skyld, en lyst til at provokere.

Samuel Paty synes, med andre ord, at have været en af de anonyme mænd og kvinder, der er med til at holde sammen på et sammensat og splittet Frankrig.

En mand, der ikke var bange for at tage de svære diskussioner, men som forstod at gøre det på en ordentlig måde. Hvilket gør drabet og ikke mindst den forudgående udpegning af ham som et legitimt mål så meget desto mere oprørende.

Demonstrationen i Paris var en blandt adskillige i Frankrigs store byer. Også Place du Capitole i Toulouse var fyldt til bristepunktet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Georges Gobet/AFP/Ritzau Scanpix.

Udpegning via sociale medier

Og så er vi fremme ved gerningsmanden, Abdullakh Anzorov, den 18-årige tjetjener, der fredag aften stak læreren til døde for derefter bogstaveligt talt at skære hovedet af ham og lægge en video af udåden på sociale medier.

Det virkelig uhyggelige er imidlertid forspillet til ugerningen. Først opfordrede faderen til en pige i Patys klasse via Facebook til protest mod hans fremvisning af »pornografiske billeder af profeten« – en karikaturtegning af Muhammed uden tøj på.

Nogle dage senere begyndte et interview med pigen at cirkulere, og det viste sig, at manden bag optagelsen var en overvåget aktivist med tilknytning til den palæstinensiske bevægelse Hamas.

»Synderen« var udpeget, og herefter var det kun op til Anzorov eller en anden radikaliseret gerningsmand at føre kniven.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa