Frankrig har ligesom Danmark valgt at lade det ringe ind på skolerne som noget af det første i den gradvise genåbning af samfundet, der i disse uger finder sted overalt i Europa.
Men er det en rigtig strategi, og går myndighederne for hurtigt frem i et land, der med godt 180.000 smittede og 28.242 covid-19-relaterede dødsfald er blandt de hårdest ramte på kontinentet?
Spørgsmålet melder sig, efter at mindst 70 af de omkring 40.000 skoler, der åbnede 11. maj, har måttet sende eleverne hjem igen pga. nye smittetilfælde. Samtidig er den anden bølge af åbninger flere steder i Frankrig blevet udsat, mens mulige nye smittekæder efterforskes.
Ifølge undervisningsminister Jean-Michel Blanquer er der imidlertid ingen grund til bekymring.
»Det var uundgåeligt, at dette ville ske. Men lukningerne viser først og fremmest, at vi er forsigtige, og at forholdsreglerne er meget strikse,« siger ministeren til radiostationen RTL og understreger, at der er tale om en forsvindende lille andel.
Samtidig er lukningen af de 70 skoler ikke ensbetydende med, at man har konstateret 70 nye smittetilfælde.
I den nordfranske by Roubaix er syv skoler lukket, efter at en enkelt elev på en af dem er blevet testet positiv. Og i Sens sydøst for Paris holder samtlige kommunens 25 skoler lukket, mens man undersøger to mulige tilfælde blandt lokale lærere.
Endelig – og nok så vigtigt – er ingen af de nye tilfælde efter alt at dømme blevet smittet på skolerne, men andre steder i lokalsamfundet.
Mere bekymret for skole-dropout
Lukningen af de 70 skoler har da heller ikke forhindret regeringen i at fortsætte genåbningsprocessen. Mandag vendte yderligere 185.000 skolebørn i 11-12 års-alderen tilbage til klasselokalerne.
En række organisationer af børnelæger opfordrer til at holde fast i genåbningen af skolerne.
Og ifølge undervisningsminister Jean-Michel Blanquer opvejer den positive effekt af at få børnene i skole igen så rigeligt risikoen for nye udbrud.
»Vi må ikke gøre børnene til ofre for vores sundhedsberedskab. Især ikke når det ifølge mange læger er mindre farligt for dem at gå i skole end at blive hjemme,« siger han i interviewet med RTL og fortsætter:
»Min største bekymring er de omkring 500.000 børn og unge, som er i fare for at blive hægtet af undervisningssystemet (pga. den langvarige karantæne, red.). Det drejer sig især om elever fra ressourcesvage familier, og det er på ingen måde et sekundært problem.«
I andre hårdt ramte sydeuropæiske lande som Italien og Spanien er skolerne fortsat hermetisk lukkede, og meget tyder på, at undervisningen først for alvor kommer i gang igen, når det nye skoleår begynder til september.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
