Historien om coronaepidemien i Frankrig – og dermed også i Europa – skal skrives om, i hvert fald hvad angår kronologien. Det står klart, efter at franske læger ved at tjekke gamle laboratorieprøver har fundet ud af, at mikroorganismen var i omløb allerede ved juletid.
De første hidtil kendte smittekæder i Frankrig er fra midt i februar, men ikke nok med det. Den mulige patient nul havde ikke haft nogen direkte kontakt til Kina. Hvordan hænger det sammen, og hvad betyder det for vores forståelse af epidemien?
Her er først, hvad vi ved om den måske i virkeligheden ikke særlig overraskende opdagelse.
Det var laboratoriechefen på Avicenne-hospitalet i Paris' nordlige forstæder, der for et par uger siden fik den lyse idé at tjekke en serie prøver fra december og begyndelsen af januar for coronavirus.
24 såkaldte PCR-test fra patienter med lungebetændelse, hvor man ikke havde konstateret influenzavirus, blev undersøgt endnu en gang. En af dem, fra 27. december, gav, om man så må sige, gevinst.
Smittet via konen af sushikokke?
Den tidlige covid-19-patient er en 42-årig familiefar fra forstadskommunen Bobigny. Han blev indlagt samme dag, testen blev taget, med feber, hovedpine og en hoste med blodig slim.
Manden havde fået det dårligt fire dage forinden – sandsynligvis smittet af det ene af sine børn, der lå syg med det, familien troede var influenza. Efter to dages behandling med ilt og antibiotika fik han det imidlertid så godt, at han blev sendt hjem.
Da lægerne fra Avicenne-hospitalet forleden kontaktede den 42-årige mand med covid-19-diagnosen, blev han ikke overrasket. Det havde taget et par uger at blive nogenlunde frisk efter et forløb, der lignede det senere beskrevne for lettere ramte coronaviruspatienter.
Det synes efter et dobbelttjek af prøven at stå klart, at manden blev smittet med virussen, før den officielt dukkede op. Men hvordan er det gået til?
Manden har som arbejdsløs ikke den store daglige berøringsflade, og den seneste rejse, til hjemlandet Algeriet, fandt sted i august 2019. Lægernes bedste gæt er, at hans kone, der ikke selv blev syg, har haft virussen med hjem fra job.
Hun arbejder i et supermarkeds fiskeafdeling – side om side med et par kinesere, der fremstiller sushi. Konen vil nu blive testet for antistoffer.
Kan være enkeltstående tilfælde
Ret beset kan manden eller et af de andre familiemedlemmer være blevet smittet hvor som helst, eksempelvis i et offentligt transportmiddel.
Dette betyder ikke nødvendigvis, at epidemien allerede på daværende tidspunkt var brudt ud i Frankrig, vurderer Lone Simonsen, der er pandemiekspert og professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet. Også fordi man kun har fundet et enkelt tilfælde.
»Det bliver lidt anekdotisk, når man forsøger at finde ud af, hvad der er sket for fire måneder siden. Hvis man fandt flere (positive prøver, red.), ville der være mere evidens for en epidemi. Det kan sagtens have været et enkeltstående tilfælde,« siger hun og glæder sig over, at andre franske hospitaler har bebudet lignende undersøgelser.
Under alle omstændigheder rokker opdagelsen ikke ved den altovervejende sandsynlighed for, at den ny coronavirus er opstået i Kina og har spredt sig til resten af verden fra det asiatiske land.
»Hvis de havde fundet den i prøver taget i 2018, ville jeg spærre øjnene op. Det ville betyde, at vi skulle revidere ideerne om, hvor virus kom fra,« siger Lone Simonsen og tilføjer:
»I december 2019 var udbruddet allerede i gang i visse områder i Kina, og det rimelige er at forestille sig, at virussen er kommet rejsende til Paris, formentlig med en person fra Wuhan-provinsen.«
Undersøgelse af dansk smitteindførsel
Anders Gorm Pedersen, der er bioinformatiker og tilknyttet DTU, finder ikke desto mindre opdagelsen af det tidlige tilfælde særdeles interessant.
»Forskere fra Institut Pasteur har tidligere fundet frem til, at der i Frankrig findes en stor gruppe af beslægtede coronavirusser, der lader til at stamme fra en bestemt smitteindførsel,« siger Anders Gorm Pedersen og tager forbehold for muligheden af en falsk positiv test, inden han fortsætter:
»Det bliver spændende at se sekvensen af den nye patients genom. Det vil vise, om han er, hvis ikke patient nul, så meget tæt beslægtet med vedkommende. Det kunne være en slags rygende pistol.«
Anders Gorm Pedersen og hans kolleger skal selv i gang med at se nærmere på danske sekvenser for at regne tilbage til de tidligste smitteindførsler. I den forbindelse kunne det være interessant at foretage en tilsvarende undersøgelse af gamle danske prøver.
»Men det er især relevant i lande, der som Frankrig, USA og Italien har haft kæmpestore udbrud, fordi det vil gøre os klogere på, hvordan man kan hindre, at det gentager sig,« siger han.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
