Den varmeste europæiske sommer hidtil.

Sådan lyder meldingen fra en række EU-klimaforskere. Det skriver Reuters.

Men mens europæerne må iklæde sig shorts og være ekstra opmærksomme på mulige følger af den voldsomme varme, sker der noget mærkværdigt i dyreriget. De er nemlig begyndt at skifte kropsform – »shape-shifte« – for at tilpasse sig varmen.

Sådan lyder den konklusionen i et nyt studie lavet af en række forskere fra Deakin University i Australien.

Studiet viser, at dyr er begyndt at tilpasse størrelsen på visse kropsdele for bedst muligt at kunne køle sig ned i varmen. Blandt andet får fugle større næb og pattedyr større ører. Studiet har sammenlignet dyr i områder, hvor temperaturen ikke har været påvirket i særligt høj grad, med dyr i områder hvor den har.

Ud fra det har man kunnet konkludere, at der i øjeblikket foregår en slags formskiftning blandt dyr i klimaer, der i høj grad har fået en højere temperatur.

Fænomenet kaldes i forskerverdenen for »Allen's Rule«, og baserer sig på, at dyr i varmere klimaer, som havfugle – herunder måger – vil have længere og mere udsatte kropsdele. Dyr i koldere klimaer, eksempelvis isbjørne, vil derimod have kortere ører og tykkere korte ben.

En af forskerne bag studiet, økologen Sara Ryding, har i Daily Mail sagt om projektet:

»Ofte når klimaforandringer bliver diskuteret i mainstream medier, spørger folk »kan mennesket overkomme dette?«, eller »hvilken teknologi kan løse dette?« Det er på høje tide, at vi anerkender, at dyr også er nødt til at tilpasse sig disse forandringer, men det sker over en langt kortere tidsperiode, end det ville have gjort gennem størstedelen af evolutionen,« forklarede hun.

Ryding har over for CNN understreget, at dyrenes kropslige ændringer vil være minimale, og at det ikke er sikkert, at det vil være en fordel, når det kommer til dyrenes overelseschancer. Derimod ser hun det som foruroligende, at klimaforandringer presser dyrene til at udvikle sig på denne måde indenfor så kort en tidsramme.

»De klimaforandringer, vi står bag, lægger et enormt pres på dem, og hvor nogle arter vil tilpasse sig, vil andre ikke,« forklarer hun til BBC.

Du kan læse hele studiet fra Deakin University her.