Kalendere var i al hast blevet ryddet, flybilletter var blevet lynbooket, da ledere fra EUs tre institutioner tirsdag fløj til den græske grænseby Kastanies, der i øjeblikket udgør scenen for et storpolitisk magtspil.
Siden fredag er flere end 10.000 flygtninge og migranter rejst fra flere områder af Tyrkiet mod grænsen til Grækenland, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, stik imod aftalen med EU har givet dem fri passage i frustration over EU og NATOs passivitet i krigen i Syrien.
Selv om de græske myndigheder foreløbigt har afvist flygtningene ved grænsen, har situationen øjeblikket bragt EU-medlemslandene i højeste alarmberedskab. Det er sket af frygt for en gentagelse af migrationskrisen fra 2015.
Af formenligt samme grund var den tyske kommissionsformand, Ursula von der Leyen, EU-Rådets belgiske præsident, Charles Michel, samt Europa-Parlamentets italienske formand, David Sassoli, fløjet til Grækenland for at vise noget af den handlekraft, EU er blevet kritiseret for at mangle i flygtningespørgsmålet.
Vi har ikke brugt tiden siden den seneste migrationskrise klogt.Kyriakos Mitsotakis, Grækenlands premierminister
Ursula von der Leyen understregede på et pressemøde, at situationen er hele EUs problem, ikke kun Grækenlands, og hun bebudede øjeblikkelig økonomisk støtte på op imod 700 millioner euro såvel som materiel støtte i form af Frontex-vagter, helikoptere og fartøjer.
»Vi er her i dag for at sende et meget klart budskab om europæisk solidaritet og støtte,« sagde Ursula von der Leyen på et pressemøde.
Misfornøjede grækere
Hverken dette budskab, pengene eller den materielle støtte vil dog efter alt at dømme løse grækernes hovedpine.
De græske myndigheder har i første omgang suspenderet alle asylansøgninger i en måned – et indgreb der ifølge FNs Flygtningeorganisation er i strid med internationale konventioner.
Den græske regering har ikke lagt skjul på sin utilfredshed med, at situationen nu er eskaleret, trods gentagne advarsler fra Athen til Bruxelles om, at aftalen med Tyrkiet var uholdbar og skrøbelig.
»Vi har ikke brugt tiden siden den seneste migrationskrise klogt,« konstaterede den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, ved dagens pressemøde med EU-lederne.
I løbet af de kommende dage skal EUs indenrigsministre og udenrigsministre samles for at drøfte den aktuelle situation. Fra dansk side bliver det udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), der onsdag flyver til Bruxelles, mens udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltager i udenrigsministermødet fredag.
Det er uvist, hvad EUs svar i første omgang vil være, men flere steder forventes det, at EU i første omgang vil forsøge at købe sig mere tid ved at sende flere penge til Ankara, der siden 2016 har modtaget mere end 60 milliarder kroner som modydelse for at bekæmpe illegale flygtningestrømme.
Den aktuelle krise er affødt af en optrapning af konflikten i Syrien, hvor Tyrkiet kæmper mod Assad-styret i Idlib, den sidste oprørskontrollerede provins i Syrien. Torsdag blev 33 tyrkiske soldater dræbt i et luftangreb. Assad-regimet har fået støtte af Rusland i konflikten, og Erdogan har krævet, at EU og NATO støtter de tyrkiske tropper i konflikten, hvilket hidtil er blevet afvist.
Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles
