Et opsigtsvækkende stik har bekræftet Vestens værste frygt

Tjekkiet vil købe russiske vacciner, i Slovakiet gør man sig lignende tanker, og i Ungarn lod premierminister Viktor Orbán sig søndag vaccinere med den kinesiske Sinopharm-vaccine. De russiske og kinesiske vacciners indtog i det østlige Europa blotlægger ikke bare vaccinedesperationen i en stribe lande, men bekræfter tillige en mere alvorlig bekymring: Kina og Rusland er i gang med at vinde den vaccinediplomatiske kamp.

 
Danskerne er i fuld gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen. Fold sammen
Læs mere

På overfladen lignede det en velkendt scene, som vi har vænnet os til at se hver aften i TV-avisen:

En ældre herre med gråsprængt hår, naturligvis iført mundbind, træder ind på en hospitalsklinik. Herren smider jakken, ærmet på T-shirten løftes op, huden på overarmen sprittes af, nålen prikker i huden; vaccinen skydes ind.

Hundredtusindvis af borgere vaccineres hver dag på tværs af Europa, men søndagens seance skiller sig alligevel ud: Den ældre herre var Viktor Orbán, Ungarns premierminister, og mere interessant var væsken i kanylen hverken fra Moderna, Pfizer eller AstraZeneca: Det var derimod den kinesiske Sinopharm-vaccine, som Viktor Orbán blev vaccineret med.

Stuntet er opsigtsvækkende, i en anden og mere rolig tid måske endda ubegribeligt: En af EUs 27 regeringschefer lader sig foran rullende kameraer vaccinere med et produkt fra Kina, et land, som EU har kategoriseret som en »systemisk rival« og med en vaccine, som EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur, ikke har undersøgt og af samme grund heller ikke har godkendt til brug.

Den vestlige verden ved meget, meget lidt om Sinopharm-vaccinen – vi kender hverken dens effektivitet, dens eventuelle bivirkninger eller den egentlige opskrift bag. Alligevel har en EU-leder nu ladet sig vaccinere med den, og andre kan meget vel følge trop.

Hvad skal man udlede af det?

Østeuropæisk desperation

Først og fremmest er situationen desperat i dele af Østeuropa, hvor lande som Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet befinder sig i restriktive nedlukninger og kæmper med nye stigende smittekurver.

Værst ser det ud i Tjekkiet, der har de højeste smittetal i EU, og hvor en stadig mere desperat Andrej Babis, Tjekkiets premierminister, i weekenden meldte sig parat til at tage den russiske Sputnik V-vaccine i brug.

Heller ikke den vaccine er godkendt af EMA og ventes ligesom vaccinen fra Sinopharm ikke at blive det lige foreløbig.

Også i Slovakiet har ledende kræfter, herunder premierminister Igor Matovic, advokeret for at tage den russiske vaccine i brug, ligesom fremtrædende politikere i Tyskland har åbnet samme prekære diskussion.

Og så er der altså Ungarn, der allerede i sidste uge modtog den første sending Sinopharm-vacciner, og hvor Viktor Orbán foreløbig – ifølge de officielle registre – er den første og eneste, som er blevet vaccineret med den.

Ungarn havde i forvejen taget den russiske Sputnik-vaccine i brug, små 20.000 doser er blevet distribueret, mens landet ligesom de øvrige EU-medlemmer også har benyttet vaccinerne fra Moderna, Pfizer og AstraZeneca.

Som de øvrige EU-medlemmer lider Ungarn under, at der er mangel på vacciner, og at Pfizer og AstraZeneca først for alvor ventes at skrue op for leverancerne i løbet af de kommende måneder.

Både Babis og Orbán har været nådesløse i deres kritik af EUs vaccineindkøb, som de har kritiseret for at være for omstændelig og langsom.

»Hvis ikke vi havde de kinesiske og russiske vacciner, ville vi være i store problemer,« sagde Viktor Orbán fredag.

Ungarns premierminister blev søndag vaccineret mod covid-19 med den kinesiske Sinopharm-vaccine. Fold sammen
Læs mere
Foto: Francisco Seco/EPA/Ritzau Scanpix.

Vaccinediplomati

Ungarns brug af russiske og kinesiske vacciner handler dog om mere og andet end akut mangel på doser til kanylerne: Næste år er der valg i Ungarn, og Viktor Orbán synes godt på vej til at kopiere sin tidligere succes med at markedsføre sig som den stærke mand, som tør stille sig mod apparatet i Bruxelles.

Symbolsk såvel som realpolitisk er der god schwung i at kortslutte EUs vaccineprogram og tillige gøre ondt værre ved at invitere geopolitiske modspillere som Rusland og Kina ind i varmen.

Ungarns enegang bekræfter samtidig den frygt, diplomater, forskere og politikere i længere tid har haft, og som kan koges ned til, at kampen for vacciner udvikler sig til en geopolitisk kamp, hvor stormagter som Kina og Rusland kan vinde terræn.

For Kina kom den første sejr på europæisk jord, da Serbien for snart en måned siden tog Sinopharm-vaccinen i brug, og nu har det første EU-land så taget den omdiskuterede vaccine i brug.

Ifølge diplomater og forskere akkompagneres sendingerne af vacciner typisk af øget indflydelse og magt i modtagerlandene for Kina og Rusland, og derfor er Viktor Orbáns brug af Sinopharm-vaccinen bekymrende set med EUs og det øvrige Vestens øjne.

Endelig er det svært at underspille den symbolske betydning af, at en stribe EU-lande har måttet forlade sig på vacciner fra de to upopulære stormagter, alt imens Europa-Kommissionen kæmper for at få producenterne til at levere den i forvejen beskedne mængde vacciner, man har bestilt.

Det har hele tiden stået klart, at EUs langsommelige vaccineudrulning havde store sundhedsmæssige konsekvenser. Meget tyder på, den også kan få store politiske konsekvenser.

Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles