En ulykke kommer sjældent alene – nu breder dødelig afrikansk virus sig i Spanien

Et udbrud af vestnil-feber har de seneste uger kostet syv mennesker livet i det sydlige Spanien, hvorfra smitten har bredt sig til andre dele af landet. Virussen bag sygdommen er blot en blandt adskillige, der truer med pludselig at »fylde hele TV-avisen«, advarer en forsker.

Vestnil-virus overføres ligesom en mængde andre farlige mikroorganismer via myg. Men de regionale myndigheder i Andalusien har i årevis overhørt advarsler, der måske kunne have forhindret det aktuelle udbrud. Det har foreløbigt kostet syv mennesker livet.  Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT/REUTERS/Ritzau Scanpix

Det startede i begyndelsen af august. Pludselig blev en lang række af de ældre indbyggere i Coria del Río syge, og mange fik så høj feber, at de måtte indlægges på hospitalet i Andalusiens nærliggende hovedstad Sevilla.

På det tidspunkt var den anden bølge af coronaviruspandemien, der nu skyller hen over hele Spanien, så småt begyndt at rejse sig. Men det var ikke et udbrud af covid-19, som havde ramt den lille sydspanske by i sumpområderne ved Guadalquevir-flodens nedre løb.

Den meningitis, som patienterne udviklede, var vestnil-feber – en sygdom fremprovokeret af virussen af samme navn. En mikroorganisme, der først blev opdaget i Afrika i 1930erne, og som indtil for relativt få år siden ikke fandtes på denne side af Middelhavet.

Foreløbig har udbruddet af sygdommen, der overføres af myg, kostet syv mennesker livet, mens et halvt hundrede tilfælde er konstateret alene i Andalusien.

Herfra har smitten bredt sig til naboregionen Extremadura, der dog foreløbig kun har haft en enkelt patient. Og så langt nordpå som den catalanske Tarragona-provins er der blevet fundet vestnil-virus hos heste.

To ældre mænd iført mundbind som beskyttelse mod coronavirus sidder på en bænk Coria del Río - arnested for en anden epidemi, der i ligeledes især truer deres aldersgruppe.  Fold sammen
Læs mere
Foto: José Manuel Vidal/EPAQ/Ritzau Scanpix.

En »bibelsk« virusplage?

Står Spanien – og, i forlængelse heraf, resten af Europa – over for en bibelsk plage af forskellige infektionssygdomme, der simultant drager hærgende henover landet?

Knap nok. Men det sydspanske udbrud af vestnil-virussen, der de seneste år har kostet hundredvis af menneskeliv i Italien, Grækenland og Rumænien, er alvorligt, fordi det understreger en foruroligende tendens.

Her og nu er den gode nyhed, at epidemien vil gå i sig selv igen, når det i løbet af kort tid bliver for koldt til, at de smittebærende myg kan formere sig. Samtidig kan rettidig omhu i områder, hvor lavt og stillestående vand gør risikoen er høj, afværge udbrud.

Men det er efter alt at dømme netop kontrollen med insekterne, der i dette tilfælde har svigtet. Trods gentagne advarsler fra eksperter.

Vest Nil-virussen bliver bekæmpet med massiv sprøjtning mod myg som her på en legeplads i byen Palomares del Río. En skidt løsning for miljøet, advarer bl.a. verdensnaturfonden WWF. Især når en rettidig mere målrettet kontrol med denne sensommers usædvanlig store bestand af insekterne formentlig kunne have afværget epidemien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Town Hall of Palomares del Rio/EPA/Ritzau Scanpix.

Planer endte i syltekrukke

Forskere tilknyttet nationalparken Doñana ved Guadalquevir-flodens udløb har ikke færre end fire gange i løbet af de seneste ti år udarbejdet handlingsplaner for kontrol med myggebestanden i forbindelse med begrænsede udbrud af Vest Nil-virus.

Men hver gang er planerne endt i de regionale myndigheders syltekrukke, når faren var drevet over.

Jordi Figuerola, der forsker i myggeoverførte sygdomme, forstår det på sin vis godt. Ressourcerne er begrænsede, og når politikerne skal investere i folkesundhed fylder sygdomme som kræft, aids eller tuberkulose mere i bevidstheden end en relativt ukendt virus.

»Problemet er bare, at lige pludselig handler hele TV-avisen netop om den virus,« siger han til avisen El País og advarer om den voksende trussel fra dyreoverførte virussygdomme i Europa:

»Vestnil-virussen er blandt de velkendte ligesom krim-congo og dengue. For andres vedkommende har vi ikke fastlagt deres potentiale endnu. Det er nødvendigt, at vi bruger penge på at holde øje med dem.«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent  Sydeuropa