Historien om bortførelsen af Mia er trist, men på ingen måde usædvanlig: Den otteårige pige var nogle måneder forinden blevet tvangsfjernet, og i forsøg på at få sin datter tilbage organiserede hendes mor – en psykisk skrøbelig kvinde – kidnapningen af hende og flygtede ud af landet.
En uge efter at Mia blev fundet i god behold, har franskmændene imidlertid svært ved at slippe det sørgelige familiedrama.
For meget tyder på, at det blot udgør den synlige del af et langt mere foruroligende forløb, der viser, hvordan vejen fra nettets konspirationsteorier til handling i den »virkelige« verden ikke er særlig lang.
Lola Montemaggi, som Mias mor hedder, fik nemlig ikke blot hjælp af meningsfæller fra konspirationsteoretiske grupper på de sociale medier.
Bortførelsen fungerede efter alt at dømme også som øvelse og et vidnesbyrd om handlekraften for en »modstandsbevægelse«, der ledes af en excentrisk og voldsparat højreekstremist.
Falske socialarbejdere
Mias mormor fattede i første omgang ikke mistanke til de to midaldrende mænd, der under foregivende af at være socialarbejdere ved middagstid 13. april mødte op i hendes hjem.
Her, i en lille landsby nær Frankrigs grænse til Tyskland, var den otteårige pige blevet anbragt, efter at Lola Montemaggis selvmordstendenser og aggressive adfærd i december sidste år fik myndighederne til at fratage hende forældremyndigheden.
Og det var i forbindelse med et udredningsmøde i sagen, at »socialarbejderne« var kommet for at hente Mia, forklarede de høfligt og fremviste et dokument med det franske justitsministeriums logo.
Da den lille pige nogle timer senere ikke var vendt tilbage, ringede mormoren til myndighederne og opdagede, at hun var blevet narret.
Men da var Mia for længst blevet overdraget til sin mor. Og da politiet efter fem dages intens eftersøgning i en række europæiske lande fandt de to i et besat hus nær Neuchâtel i Schweiz, var det angivelig i sidste øjeblik, før flugten gik videre gennem Østeuropa til Rusland.
Konspirationsteori og praksis
I mellemtiden var de to mænd samt to andre involverede personer blevet anholdt, og det var via efterforskningen af dem, at et større mønster begyndte at danne sig.
De fire medhjælpere og Lola Montemaggi kendte tilsyneladende ikke hinanden på forhånd, men de var alle aktive i Telegram-grupper og andre fora på nettet, hvor diverse konspirationsteorier blev fremlagt og debatteret.
Ud over velkendte mærkesager som skepsis over for 5G-teknologi, vacciner, mundbind og jetflys kondensstriber på himlen blev der også agiteret mod skolepligt og tvangsfjernelse af børn som led i den »pædofile« og »sanitær-totalitære« franske stats komplot mod befolkningen.
Men et er at uploade harmdirrende enetaler på YouTube og publicere lange, pseudovidenskabelige indlæg på Facebook, noget helt andet at skride til organiseret handling.
Hvordan havde en flok »sølvpapirshatte« været i stand til at gennemføre bortførelsen og arrangere en flugtrute med adskillige stop undervejs for Lola Montemaggi og lille Mia?
Det er efter al sandsynlighed her, at Rémy Daillet-Wiedemann kommer ind i billedet.
Holocaustbenægter og antimuslim
Daillet-Wiedemann er søn af Jean-Marie Daillet, der fra 1973 til 1993 var medlem af nationalforsamlingen for centerpartiet UDF. Men det ville være synd at sige, at han er gået i faderens midtsøgende fodspor.
Som helt ung deltog Rémy Daillet i krigen efter Jugoslaviens opløsning som medlem af højreekstreme kroatiske militser, og han har siden argumenteret for såvel antisemitisk holocaustbenægtelse som ideerne om en befolkningsudskiftning af hvide europæere med muslimer.
Et forsøg på – med faderens hjælp – at gøre lokalpolitisk karriere i midterpartiet MoDem endte i slutningen af 00erne med, at Rémy Daillet korporligt blev smidt ud fra et af partiets møder med besked om at blive væk.
»Han var fuldstændig vanvittig, og hans antistatssynspunkter gav ingen mening. Vi var nødt til at tilkalde sikkerhedsvagterne for at slippe af med ham,« siger Danièle Noël, der deltog i mødet, til Libération.
Bortførelse finansieret med crowdfunding
Med de sociale mediers udbredelse gennem det seneste årti har Rémy Daillet imidlertid fået en politisk platform, hvor han kan agitere for sine ideer, uden at nogen smider ham ud. Og med stadig større lydhørhed.
Da en psykisk syg mand i november sidste år i høj fart forsøgte at vædre porten til en gendarmerikaserne med sin bil, skete det, efter at han havde været i kontakt med Rémy Daillet.
Angrebet var, forklarede manden senere, blevet udført som led i det »statskup«, som den 54-årige højreradikale guru forinden havde bebudet.
En solid gitterport reddede gendarmerikasernen i den sydvestfranske by Dax, der i november sidste år blev angrebet af en sindsforvirret bilist.
Operationen i forbindelse med bortførelsen af Mia er imidlertid langt mere avanceret.
Rémy Daillet gennemførte forinden ifølge en anden højreradikal netguru en crowdfunding, der skulle finansiere »redningsaktionen af et barn« og samtidig »hærde folkene i vores organisation«.
Tirsdag tog han i en video indirekte ansvaret for den såkaldte »Operation Lima« uden at nævne den otteårige pige ved navn.
Nu er det ikke sjovt længere
»Vores friheds- og modstandsbevægelse befrier børn kidnappet af staten,« sagde Rémy Daillet og tilføjede:
»Jeg lykønsker disse modige franskmænd, der genetablerer retfærdigheden og redder børn fra disse beskidte og unødvendige anbringelser.«
Hvorefter han gentog sine trusler om statskup og omstyrtelse af den franske stat, der har fået en mere alvorlig og mindre lavkomisk klang efter bortførelsen af Mia.
Frankrig har da også krævet Rémy Daillet udleveret fra Malaysia, hvor han de seneste år har opholdt sig.
Samtidig har den særlige antiterroranklagemyndighed fyret op under en efterforskning af hans netværk, der allerede inden bortførelsen blev sat i gang, efter at efterretningstjenesten havde advaret om medlemmernes voldsparathed.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
