Pludseligt myldrede de rundt i skoven i deres gule veste.

Fra nær og fjern ankom de til granskoven ved den lille, søvnige landsby Grünheide uden for Berlin. Enkelte af de omkring 50 deltagere i demonstrationen – eller skovvandringen, som nogle af deltagerne kaldte det – havde medbragt skilte. De fleste nøjedes dog med at trække i gule veste og stillede sig så i ring rundt om et grantræ i skoven.