I månedsvis har coronapandemien tvunget milliarder af mennesker til at blive hjemme. Selv under genåbningen af flere lande er det stadig forbudt at samles i store grupper. Men flere steder i verden er det pludselig ikke til at se:
I USA har gigantiske protester mod politivold og racisme spredt sig tværs over landet, i Hongkong kæmper demonstranter igen mod Kinas voksende indflydelse, og også flere steder i Europa er protestbevægelser væltet ud i byerne igen.
Kan det antænde coronaviruspandemien på ny? Berlingske giver overblikket.
USA forbereder sig på ny stigning
Med gigantiske protester mod politivold og systemisk racisme tværs over USA er sundhedseksperter og læger bekymrede for, om coronapandemien igen kan løbe løbsk i landet.
For virussen synes at sprede sig mest, når folk råber eller synger (som de for eksempel ofte gør til protester), nyser (som når man er blevet pebersprayet), hoster (som når man er blevet tåregasset) og i øvrigt befinder sig i store forsamlinger.
Og forskning har ifølge The Atlantic vist, hvordan få smittede personer hurtigt kan sprede virussen til hundredvis, hvis de ikke tager deres forholdsregler. Endnu værre er det, hvis man bliver fængslet og skal tilbringe en aften eller nat i detentionen – ofte uden social afstand til de andre indsatte.
Selv om mange demonstranter går med maske, er det svært at holde afstand, og demonstranter er ofte endt i voldelige sammenstød med politiet. Det gør nogle sundhedseksperter nervøse.
»Der er ingen tvivl om, at disse protester kommer til at føre til øget smittespredning,« oplyser Maimuna Majumder, epidemiolog ved Boston Children's Hospital og Harvard Medical School, til The Atlantic.
Hun anbefaler, at demonstranter benytter sig af protestskilte og bruger trommer og instrumenter i stedet for deres stemmer, når de protesterer – og at de bærer sikkerhedsbriller og bruger næsespray, hvis de bliver pebersprayet.
Læren fra den spanske syge
Andre eksperter forklarer over for The New York Times, at alene det, at demonstranterne ofte befinder sig udenfor, væsentligt reducerer risikoen for smitte, og at mange af demonstranterne i øvrigt bærer mundbind. Men ikke alle er enige i den vurdering.
»Ja, protesterne er udenfor, men de er alle sammen virkelig tæt på hinanden, og så beskytter det dig ikke lige så meget at være udenfor,« siger Howard Markel, en medicinsk historiker, som studerer pandemier, til The New York Times.
Han sammenligner protesterne med dem, der fandt sted i byer som Philadelphia og Detroit i 1918 under den spanske syge. De fik dengang antallet af nye smittede til at stige igen.
I sidste ende er det dog op til myndighederne at sørge for, at protesterne ikke bliver yngleplads for coronavirussen, mener Alexandra Phelan, der er professor i global sundhed ved Georgetown University:
Hvis politiet anholder og varetægtsfængsler flere demonstranter i små lukkede rum, hvis de tager deres masker, eller hvis de afholder demonstranterne fra at bruge instrumenter og høj musik frem for deres stemmer under protesterne, kan virussen sprede sig, forklarer hun.
»Den måde, politiet sikrer og kontrollerer en protest på, kan i sig selv føre til øget smittespredning af covid-19,« siger hun til The Atlantic.
Over 100.000 amerikanere er allerede døde efter at have fået coronavirus, og sorte amerikanere er særlig hårdt ramt, som blandt andet The New York Times har dokumenteret.
20.000 deltog i forbudt demonstration
Det samme er tilfældet i Frankrig. Men da en demonstration tirsdag samlede omkring 20.000 i Paris, kom hovedparten af deltagerne fra betonghettoerne i byens nordlige udkant, hvor franskmænd med rødder i Afrika dominerer.
Anledningen var nye oplysninger om drabet på en 24-årig mand, Adama Traoré, der for fire år siden døde i forbindelse med en anholdelse. En sag med paralleller til det politiovergreb, som har udløst urolighederne i USA.
Næsten 29.000 er døde af covid-19 i Frankrig, og i forbindelse med den gradvise genåbning af landet er retten til at mødes begrænset til ti personer.
Af samme grund havde præfekten i Paris forbudt demonstrationen. Men det forhindrede ikke et talstrækt fremmøde, der udstiller myndighedernes begrænsede muligheder for at håndhæve begrænsningerne i forsamlingsfriheden nu, hvor frygten for at blive smittet ikke længere er med til at opretholde i disciplinen.
Lega-leder holdt selfie-hof
Endnu sværere bliver det, når selv ikke politiske ledere overholder sikkerhedsreglerne, som under tirsdagens højrefløjsdemonstrationer i Rom i forbindelse med Italiens nationaldag.
Ikke blot deltog mange menige aktivister uden mundbind. Lega-lederen, Matteo Salvini, benyttede også lejligheden til at afvikle en selfie-session med sympatisører, hvilket i sagens natur gør det umuligt at holde sikkerhedsafstand.
Senere på tirsdagen samlede en ny bevægelse, De Orange Veste, adskillige hundrede til endnu en protestaktion blandt flere de seneste dage. Bevægelsen hævder, at coronavirus er »opfundet« af politikerne som dække for at indføre en ny verdensorden.
Efter måneders timeout under pandemiens alvorligste fase tager den sociale utilfredshed atter til overalt i den vestlige verden. De kommende uger vil vise, om trangen til at protestere bliver dyrt betalt i form af nye udbrud.
