
Det var ingen god dag for den svenske ligestillingsminister. Først trak hun på skuldrene over de kriminelle klaner, men vreden eksploderede først, da hun kaldte kollegerne for »brune«
Virkelighedsfjern. Det kaldes den svenske ligestillingsminister efter at have grinet overbærende af omfanget af de problemer, Sverige har med kriminelle familieklaner. Trods mord, utallige forbrydelser og et stort antal familieklan-medlemmer, som sidder fængslede, så mener ministeren, Märta Stenevi, ikke, at de er noget problem. »Jeg er selv medlem af en klan,« forsøgte hun at argumentere, da de svenske politikere diskuterede kriminalitet i Riksdagen. Og som om det ikke rakte til at vække vreden, så trak ministeren samme dag et af de helt grimme kort i skuffen.
