Der er en grund til, Maria Kolesnikova altid smiler. Selv når hun får 11 år bag tremmer

Dette er historien om en af de mest spektakulære skæbner fra det sidste års protester i Belarus. Maria Kolesnikova, den eneste af de tre oppositionskvinder, der valgte at blive i landet, er blevet idømt 11 års fængsel.

 
Maria Kolesnikova var en af de tre kvinder, der sidste år gik sammen om at vælte diktatoren Aleksandr Lukasjenko ved præsidentvalget. Nu har hun fået 11 års fængsel for forsøg på statskup. Redigering: August Bang. Kilde: AP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Én gang har jeg set Maria Kolesnikova være sur. Ja, faktisk rasende.

Men ellers har jeg altid undret mig over, hvordan hun kunne blive ved med at smile, grine og endda danse sig igennem det mareridt, som kampen for frihed i Belarus har udviklet sig til. Nu forstår jeg det endelig.

39-årige Maria Kolesnikova var en af de tre kvinder, der sidste år trådte frem for at udfordre diktatoren Aleksandr Lukasjenko til præsidentvalget. Og hun var den eneste af de tre kvinder, der valgte at blive i Belarus efter det forfalskede valgresultat, hvor politiet på grusomste vis forsøgte at banke og skræmme protesterne til at forstumme.

Berlingske fulgte Maria Kolesnikova rundt i tiden før og efter præsidentvalget i august sidste år – og i tiden kort op til hendes bortførelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Mandag modtog hun straffen for sit mod: 11 års fængsel.

Retssagen har været kørt for lukkede døre på blot fire uger. Af dommen fremgår det, at hun er kendt skyldig i at have konspireret om at kuppe magten i Belarus, oprettet og ledet en ekstremistisk organisation, og i at have opfordret til handlinger, der truer den nationale sikkerhed. Men ingen har haft adgang til at se det hemmeligstemplede bevismateriale.

Og alligevel var det en smilende Maria Kolesnikova, der mødte op i retssalen for at modtage dommen, mens hun med sine lænkede hænder sendte sit hjerteformede vartegn ud mod kameraerne.

Samtidig har hun første gang fortalt sin egen version af, hvad der skete, da hun blev anholdt.

Det første hint

Maria Kolesnikova er musikuddannet fløjtespiller og boede 12 år i Tyskland, inden hun vendte tilbage til Belarus for at blive kampagnechef for præsidentkandidaten Viktor Babariko. Men da Babariko blev anholdt, besluttede hun sig for selv at træde frem i forreste række sammen med de to andre forkvinder for at samle oppositionen.

Tre kandidater blev udelukket fra at stille op til sidste års præsidentvalg. Men bag dem stod tre stærke kvinder, der slog sig sammen om at tage kampen op med den mangeårige præsident Aleksandr Lukasjenko. Veronika Tsepkalo valgte V-tegnet som sit symbel, Svetlana Tikhanovskaja en knyttet næve, og Maria Kolesnikova valgte hjertet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tatyana Zenkovich/EPA/Ritzau Scanpix.

Efter valget sidste år flygtede først den ene af de tre kvinder, Veronika Tsepkalo, der havde sendt sin mand og sine børn i forvejen ud af landet.

Et døgn senere fulgte så Svetlana Tikhanovskaja, selve ansigtet på frihedskampen. Hun var mødt op på Valgkommissionen for officielt at klage over omfattende stemmefusk med valgresultatet. I stedet var hun blevet hevet ind til en flere timer lang afpresning, alene og isoleret, indtil hun til sidst gav efter.

De fik hende til at indspille en video, hvor hun opfordrede folk til at droppe protesterne og blive hjemme, indtil hun selv flygtede over grænsen til Litauen.

Det var hér, jeg for første gang oplevede, at Maria Kolesnikova kan blive sur.

»Hvilken ret har de til det!« rasede hun på et hastigt indkaldt pressemøde på oppositionens hovedkvarter i Minsk. »Hvis du kan høre mig, Svetlana, så støtter jeg dig stadig!« næsten råbte Maria Kolesnikova til kameraerne, så det kunne høres helt til Litauen.

Men da jeg bagefter fik hende på tomandshånd, var hun igen sit smilende selv. Nej, hun havde ikke tænkt sig at flygte eller gå under jorden. Og ja, de måtte fortsætte kampen med fredelige, lovlige midler – også selvom regimet ikke længere gjorde det.

»Det er sådan, jeg ser os som folk: frie, smilende og glade,« sagde hun og gav det første hint til sin hemmelighed.

Ingen filmet tilståelse

Det er præcis et år siden, Kolesnikova blev kidnappet på åben gade i Minsk. Maskerede mænd hev hende ind i en mørk minibus og kørte af sted.

Et døgn senere dukkede hun pludselig op på grænsen til Ukraine – råbende, spjættende og strittende imod af alle kræfter.

Hendes bortførere fik med magt smidt hende ind på bagsædet af en bil for at køre hende over grænsen og ud af landet. Men så snart Maria Kolesnikova fik øje på sit pas i bilen, rev hun det i småstumper, rullede bilvinduet ned og kravlede ud.

»Hun er virkelig i fantastisk form,« fortalte hendes oppositionskollega Anton Rodnenkov, der sad i samme bil.

Billedet er fra få dage efter præsidentvalget, hvor Maria Kolesnikova var alene tilbage på oppositionens hovedkvarter i Minsk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Men det er først nu, vi for første gang hører Maria Kolesnikovas egen udlægning af, hvad der skete den dag.

Det var den rigtige beslutning at rive passet i stykket og på den måde forhindre, at hun blev ført ud af landet, fortæller hun i et interview med det russiske medie Dosjd.

»Jeg var ikke sikker på, om jeg ville slippe levende fra den dag. Men nu er jeg stadig i live et år senere – det kan man da kun være glad for!« fortæller Maria Kolesnikova.

»Jeg fortryder ingenting. Det viste sig, at det mægtige KGBs planer kunne ødelægges med én håndbevægelse.«

De har tilbudt hende at indgå en aftale, hvis hun laver et filmet interview på stats-tv, ligesom de gjorde med bloggeren og aktivisten Roman Protasevitj.

Hans Ryanair-fly blev tvunget til at nødlande i Belarus, og Protasevitj blev anholdt som en fjende af staten. Men kort efter lagde han i en filmet tilståelse afstand til hele oppositionen og sine gamle venner. Nu lever han i husarrest i Minsk med sin kæreste.

Maria Kolesnikova vil ikke fordømme dem, der samarbejder med regimet.

»Hver enkelt af os træffer sine egne valg.«

Men hun kunne aldrig selv finde på det. For det første fordi hun nægter sig skyldig i nogen forbrydelser. For det andet fordi hun ikke stoler på myndighederne.

»De lyver altid,« siger hun og afslører så nøglen til sit smil:

Selvfølgelig er det hårdt. Selvfølgelig er hun nogle gange bange. Men hun har truffet sit valg til at vinde over omstændighederne:

»Vær ikke bange, bed ikke om noget og husk at grine – det er mit princip.«