Denis bringer Guds ord ud i junglens afkroge – men en magtkamp i Vatikanet forhindrer ham i at blive præst

Pave Frans har valgt at droppe en bebudet liberalisering af reglerne om cølibat af frygt for at fremprovokere »borgerkrig« i Vatikanet. Men i Amazonas, hvor gifte mænd skulle have lov at fungere som præster, handler det om den katolske kirkes overlevelse.

En beskeden kirkebygning er indhyllet i røg, mens der brændes regnskov af nær Porto Velho i hjertet af Amazonas. Det katolske trossamfund i jungleområdet er truet af manglen på præster og konkurrencen fra frembusende evangelistiske frikirker.  Ricardo Moraes/REUTERS/Ritzau Scanpix

Amazonasjunglen er næsten dobbelt så stor som Europa. Og et beskedent antal af katolske præster i det enorme område skal – i gennemsnit – hver især passe et pastorat, der er lidt mindre end Fyn.

Det er i sagens natur umuligt. Og derfor blev det modtaget med tristhed blandt lokale katolikker, da pave Frans onsdag droppede en reform, der ville gøre det muligt at ordinere gifte personer.

Folk som Denis Gama da Silva.

Den 41-årige familiefar fra São Gabriel da Cachoeira i den brasilianske del af Amazonas tjener til livets ophold som sikkerhedsvagt.

Men sin fritid bruger han på at foretage alle de kirkehandlinger, der er tilladt uden at være ordineret som præst. Ofte i de yderste afkroge af junglen, hvor menighederne højst en gang om året får besøg af en rigtig pater.

De mange evangelistiske frikirker, som skyder op i Amazonas, gør manglen på præster endnu mere kritisk for de lokale katolikker. Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix

»Unfair« evangelistisk konkurrence

Det kunne der rådes bod på, hvis Denis og andre lægprædikanter fik lov til at udføre alle sakramenter, herunder også nadver. Men efter at paven valgte at overhøre anbefalingerne fra efterårets synode – et møde mellem ledende gejstlige – om Amazonas, har det lange udsigter.

»Jeg tror, at de (kardinalerne i Rom, red.) ville se anderledes på sagen, hvis de selv boede her. For vi er afhængige af præster udefra,« siger Denis til den spanske avis El País.

Det bliver ikke bedre af, at evangelistiske kirkesamfund rekrutterer blandt de lokale uden smålige hensyn til ægteskabelig status, teologiske studier og – for den sags skyld – køn.

Men Denis er med på, at der ikke nødvendigvis er blevet sat en stopper for hans drøm med pavens gode vilje.

»Det handler om bogen, hvori emeritus-paven forsvarer cølibatet,« siger han med henvisning til den tidligere pave Benedikt XVI.

Konservativt modangreb

Benedikt lovede, da han i 2013 opgav pavestolen, at han ikke ville blande sig i sin efterfølgers embedsførelse.

Men spørgsmålet om cølibatet ligger åbenbart den ligeledes tidligere chef for Vatikanets troslærekongretation så meget på sinde, at han i januar tog bladet fra munden.

Det skete i en bog skrevet sammen med Robert Sarah – en magtfuld guineansk kardinal og ledende figur i den konservative opposition mod pave Frans.

Her fastslår Benedikt, at »cølibatet er uundværligt i vores (præsteskabets, red.) rejse mod Gud«. Og de to kirkeledere lægger ikke skjul på, at bogen er skrevet for at imødegå »den sære medieballade, der er opstået i forbindelse med synoden« om Amazonas.

Paven og hans forgænger, Benedikt XVI, befinder sig på hver deres fløj i disse års magtkamp om den katolske kirke. Nu har Frans bøjet af i spørgsmålet om cølibat af frygt for en åben konflikt.  Vatican media handout/EPA/Ritzau Scanpix

Et vink med en vognstang til pave Frans om ikke at komme for godt i gang. Og ifølge den franske avis Le Figaros »vatikanist«, Jean-Marie Guénois, frygtede paven et decideret scisma – en splittelse – og risikoen for, at verdens største trossamfund blev splittet op i to.

Skudt til hjørnespark

Både Guénois og andre eksperter hæfter sig dog samtidig ved, at Frans faktisk ikke skyder den foreslåede reform af cølibatreglerne ned.

Han undlader blot at give dem sit pavelige blå stempel, hvilket betyder, at ændringerne ikke nødvendigvis er taget af bordet, men skudt til hjørnespark.

Det er i hvert fald sådan, man – trods skuffelsen – vælger at udlægge teksten i Amazonas og den brasilianske kirke.

»Vi vil fortsætte samarbejdet med paven og Vatikanet om dette emne,« fastslår kardinal Cláudio Hummes, mens biskoppen af Cruzeiro do Sul tilføjer, at dokumentet »lader mange døre stå åbne«.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa