Der har været lukket for det varme vand siden 1130erne, da et koncil gjorde seksuel afholdenhed obligatorisk for præster i den romersk-katolske kirke. Men nu er Vatikanet klar til at lempe på den omdiskuterede leveregel.

Det fremgår af et arbejdsdokument forud for efterårets synode – et møde mellem ledende gejstlige  – om situationen i sydamerikanske Amazonas, hvor der er akut mangel på præster til at betjene menighederne i det enorme jungleområde.

For at afhjælpe manglen foreslår dokumentet, at det gøres muligt at ordinere »modne personer, som er respekterede og accepterede i deres lokalsamfund, også selvom de har stiftet familie«.

Med andre ord: Hvis der skal være præster nok til at »sikre de sakramenter (heriblandt ikke mindst nadverritualet), som understøtter det kristne liv«, er det nødvendigt at opgive kravet om cølibat.

Og ikke nok med det. Når dokumentet taler om »personer« i stedet for »mænd«, åbner det, ifølge Vatikan-eksperter, samtidig en dør på klem for ordinering af kvinder.

I dokumentet understreges det, at ændringen – der uden tvivl vil blive genstand for livlig debat under synodet til oktober – i givet fald kun kommer til at gælde i Amazonas-området.

Men de lande, som vil være omfattet – heriblandt Brasilien, Colombia, Peru og Venezuela – vejer tungt i den katolske verden. Og i praksis vil banen være kridtet op til et mere generelt opgør med levereglen, der, som Pave Frans ved flere lejligheder har understreget, ikke er et dogme, og derfor mulig at reformere.

Kravet om cølibat har de seneste år været under pres. Kritikere ser undertrykt seksualitet som en af årsagerne til de mange sager om pædofili i den katolske kirke.

Samtidig gør kravet om afholdenhed og fravalg af familieliv, at det bliver stadigt sværere at rekruttere præster – også i Europa.

Så sent som i marts lod lederen af Tysklands katolske kirke, kardinal Reinhard Marx, forstå, at han blot venter på et signal fra Paven for at tage fat på en debat om seksualitet og moral, herunder ikke mindst mindst cølibatet.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa