Kate Shemirani har talt sig hæs og høj. Hundredtusinder er denne lørdag på gaden i Europa. Protesterne har momentum. Og nu sætter den kendte vaccinemodstander trumf på fra scenen på Trafalgar Square i London.
»Få fat i deres navne og send dem til mig og mit hold af advokater. Ved Nürnberg-processen blev læger og sygeplejersker retsforfulgt, og de kom op at hænge,« tordner Shemirani, der selv er uddannet sygeplejerske, hvorefter jublen bryder løs.
Den åbenlyse trussel mod britisk sundhedspersonale, der deltager i massevaccinationen mod covid-19, er et usædvanligt groft eksempel på den stadig mere aggressive vaccinemodstand.
Men sammenligningen med nazisternes medicinske tvangsforsøg og, mere generelt, 1930ernes og 1940ernes jødeforfølgelser går igen i en række europæiske lande:
Fra London over Paris til Rom bærer demonstranter davidsstjerner, hvor ordet »jude« er skiftet ud med »ikke vaccineret«.
Eller skilte, der med påskriften »Pass macht frei« kæder indførelsen af coronapas sammen med kz-lejrenes berømte og uhyggelige motto, Arbeit macht frei.
Og vaccinemodstandernes rutinemæssige referencer til den største forbrydelse mod menneskeheden i nyere tid begynder at vække bekymring.
26 procent af franskmænd er »ikke chokeret«
Langtfra alle deltagerne i weekendens demonstrationer, der især i Frankrig og Italien var massive, abonnerer i sagens natur på sammenligningen mellem massevaccination og folkemord.
Mange ser, ifølge de lokale mediers reportager, coronapasset som en knægtelse af den personlige frihed, der ikke hører hjemme i et demokrati.
De er bekymrede for sammenhængskraften i et samfund, hvor en stor gruppe af borgere ikke har de samme rettigheder som flertallet – især hvis pandemien fortsætter længe endnu.
Men det er også rigtigt, at demonstranter, der med hjemmelavede stjerner påsyet tøjet hævder at være ofre for vor tids jødeforfølgelser, ikke blot repræsenterer et lille og (højre)ekstremt mindretal.
Ifølge en meningsmåling foretaget af instituttet Ifop for avisen Le Journal du Dimanche føler godt en fjerdedel af franskmændene sig »ikke chokeret« over sammenligningerne.
En andel, der stiger til 37 procent hos højrenationale Rassemblement Nationals vælgere. Og som når op på bemærkelsesværdige 41 procent blandt dem, som stemmer på venstrepopulistiske la France insoumise.
»Måske var Auschwitz ikke så slemt«
»Det er oplagt, at man ikke kan sammenligne coronapasset – et redskab til at redde liv – med den gule stjerne, der var symbol på diskrimination og udryddelse af seks millioner jøder,« siger Francis Kalifat, der er præsident for de franske jøders fællesråd, Crif, til Le Journal du Dimanche og fortsætter:
»Men det er, som om hvem som helst, der i dag føler sig som ofre for noget, sidestiller deres lidelser med nazismens ugerninger.«
Det er ifølge den jødiske leder ikke blot farligt for debatten om vaccine og coronapas, men udgør også en banalisering af jødeforfølgelsernes forbrydelser mod menneskeheden.
»Målet med manipulationen er at få folk til at tænke: »Hvis alt er Auschwitz, så var Auschwitz måske i virkeligheden slet ikke så slemt«. Det er en maskeret form for Holocaust-benægtelse,« mener Francis Kalifat.
Og herfra er der ikke langt igen tilbage til den traditionelle europæiske antisemitisme og tendensen til at gøre jøderne til syndebukke, når noget går galt, tilføjer han.
Macron går til modangreb
Under forrige weekends protestmarch mod vacciner og covid-19-restriktioner i den polske by Glogow begyndte en gruppe demonstranter at synge: »Alle polakker ved, at jøderne står bag plandemien.«
Tre af deltagerne blev anholdt, men det var, fordi de havde været i klammeri med politiet, og ikke på grund af slagsangen.
»Dette er antisemitisme i sin mest klassiske form,« skrev The American Jewish Committees centraleuropæiske kontor på Twitter og efterlyste en »reaktion fra beslutningstagerne«, hvilket man en uge senere fortsat venter på.
Til gengæld har protesterne – maskeret antisemitisme eller ej – i vesteuropæiske lande som Frankrig og Italien foreløbig ikke fået regeringerne til at ryste på hånden.
Tværtimod gik Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, søndag – dagen efter at omkring 160.000 havde været på gaden i Frankrig – til frontalt modangreb.
»I frihedens navn pådrager I jer måske en alvorlig form af virussen. Og når I kommer på hospitalet, må personalet måske afstå fra at hjælpe andre for at tage sig af jer,« sagde Macron med adresse til demonstranterne og tilføjede:
»Det har ikke noget med frihed at gøre. Den slags hedder uansvarlighed og egoisme.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
