Var drabet på Samuel Luiz en homofobisk forbrydelse? Eller var det snarere og »blot« en tåbelig misforståelse samt voldsom fuldskab, der fremprovokerede den brutale gennemtævning af ham 3. juli i Galicien i Spaniens nordvestlige hjørne?
Politiet er i tvivl, men det er LGBT-bevægelsen og den spanske venstrefløj ikke. Den 24-årige sygehjælper blev offer for en bølge af vold mod homo- og transseksuelle i det traditionelt tolerante sydeuropæiske land, lyder det. Et voksende had, der ikke er opstået af sig selv, men som bliver næret af stærke politiske kræfter.
»Først kommer den hadefulde tale, så kommer hadforbrydelserne. LTGBI-fobi dræber«, som der stod på et banner, da titusindvis spaniere mandag protesterede mod drabet på Samuel Luiz i en lang række byer over hele landet. LGBT går under betegnelsen LTGBI i Spanien.
Og uanset hvad politiet, der tirsdag anholdt tre af de formodede gerningsmænd, måtte nå frem til i sin efterforskning af forbrydelsen, har den allerede fyret op under en giftig debat:
Hænger det voksende antal af voldsepisoder mod ikkeheteroseksuelle og andre minoriteter i ikke blot Spanien, men også andre europæiske lande sammen med højrenationale og værdikonservative partiers fremmarch over alt på kontinentet?
»Stop med at filme mig, lortebøsse«
Klokken var omkring tre natten til lørdag, da Samuel Luiz sammen med veninden Lina forlod et diskotek på havnepromenaden i den nordvestspanske by A Coruña.
På grund af pandemien var det første gang, de var ude at danse i meget lang tid. Stemningen var i top. Men da de med mobiltelefonen foretog et videoopkald til en veninde, gik det galt.
En forbipasserende og stærkt beruset mand misforstod tilsyneladende situationen.
»Stop med at filme mig, ellers slår jeg dig ihjel, lortebøsse,« råbte han.
»Bøsse, hvad for noget?« nåede Samuel Luiz at svare, inden det første knytnæveslag faldt.
Lynhurtigt dukkede en gruppe af overfaldsmandens venner op, mens Samuel Luiz tog flugten. Og så gik den vilde jagt hen ad havnepromenaden.
Det lykkedes hurtigt at fælde sygehjælperen, hvorefter syv-otte mænd slog og sparkede løs længe efter, han havde mistet bevidstheden, mens nogenlunde lige så mange stod og heppede på dem.
Da de endelig holdt op, lå Samuel Luiz livløs tilbage på asfalten.
Skældsords pålydende værdi
Ifølge vidner fortsatte de homofobiske tilråb under hele episoden. Ikke desto mindre tvivler politiet på, at gerningsmændene kendte noget til Samuel Luiz' seksuelle præferencer.
»Maricón« – det nedladende ord for bøsse, de brugte – er en meget anvendt fornærmelse, der ikke nødvendigvis skal tages for pålydende. Måske handlede det hele blot om meningsløs vrede over den formodede mobiltelefonoptagelse, lyder teorien.
Hvilket ikke gør voldsepisoden mindre alvorlig, men får de skærpende omstændigheder i forbindelse med en hadforbrydelse til at forsvinde.
At der er tale om lige præcis en homofobisk hadforbrydelse, er forfatteren Sergio C. Fanjul imidlertid ikke i tvivl om.
»Det kan selvfølgelig også være, at de slog Federico García Lorca ihjel, fordi de ikke kunne lide hans digte,« skriver Fanjul sarkastisk i El País med henvisning til den berømte homoseksuelle digter, der blev dræbt af fascister under 1930ernes borgerkrig.
»Det er ikke ligegyldigt, hvad de kalder dig, mens de slår dig ihjel. Og mens de slog løs på Samuel Luiz, kaldte de ham lortebøsse,« tilføjer journalisten Begoña Gómez Urzaiz i La Vanguardia.
Tolerancen, der blev væk
Det hører med til historien om reaktionen på drabet, at det fandt sted efter en bekymrende bølge af overfald på homo- og transseksuelle personer fordelt over hele landet gennem de seneste uger.
I et lidt længere perspektiv viser det spanske indenrigsministeriums statistikker samtidig, at antallet af hadforbrydelser har været støt stigende siden 2013. Forrige år – inden pandemiens parentes – steg antallet af overgreb på grund af seksuel observans med 8,6 procent.
Spanien vedtog som et af de første lande i verden i 2005 fuldt ud ligeværdige regler om ægteskab for homoseksuelle. En lov, som har overlevet konservative regeringer, fordi den nød bred opbakning i befolkningen.
Hvorfor er homojagten nu tilsyneladende gået ind i et af Europas mest tolerante lande? Joaquim Bosch, der er talsmand for den venstreorienterede dommerforening Jueces para la Democracia, har en formodning.
»Jeg har set det i retssalen, og nu ser jeg det i statistikkerne. Hadforbrydelserne er steget med 45 procent de seneste seks år. Lige præcis siden den offentlige diskurs mod sårbare samfundsgrupper tog fart,« skriver han på Twitter.
Med andre ord: Lige siden det højrenationale parti Vox så småt begyndte at få vind i sejlene.
Fordømmer »enhver form for vold«
Vox, der ved parlamentsvalget i efteråret 2019 blev Spaniens tredjestørste parti, har på lokalt og regionalt niveau opnået afgørende indflydelse flere steder i landet.
Ikke mindst i hovedstaden Madrid, hvor partiet er støtteparti for de konservative i såvel bystyret som regionalregeringen.
Det ses blandt ved, at regnbueflaget ikke længere, som det i årevis har været tilfældet, vajer fra rådhuset under Pride-festivalen. Samtidig er en tilbagerulning af den regionale lovgivning om beskyttelse af seksuelle mindretal undervejs.
Den sydøstspanske region Murcia har på foranledning af Vox indført såkaldte perental pin-regler, der gør det muligt for forældre at fritage deres børn fra undervisning med forbindelse til seksuelle mindretal.
Herfra og til det modbydelige – samt endnu kun formodentligt homofobiske – drab i A Coruña er der et meget langt spring.
Men er det rigtigt, at Vox' offensiv mod lovgivning og symbolske gestus til fordel for ikke blot LGBT-grupper, men også kvinder og migranter er med til at legitimere overgreb mod dem?
Partiet protesterer selvsagt, men nægter samtidig eksplicit at tage afstand fra voldsepisoderne mod homo- og transseksuelle.
»Vox fordømmer altid alle former for vold, uanset hvem, der udøver den, og hvem, der er offer for den,« lyder det fra partiets talsmand Iván Espinosa de los Monteros i forbindelse med drabet på Samuel Luiz.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
