De kalder Jens-Kristian »NATOs specialist i invasioner«. Her er hvad der skete, da han satte fod på hviderussisk jord

Jens-Kristian Lütken (V) hænges i en video ud på russiske sociale medier som bevis for Vestens hemmelige indblanding i protesterne i Hviderusland. Sagen er et mikrokosmos af den russiske fortælling om iscenesatte farverevolutioner, som ofte rummer et gran af sandhed.

Den danske venstremand og næstformand for Europabevægelsen, Jens-Kristian Lütken, bliver af Rusland brugt som bevis på, at det er udenlandske kræfter, der har orkestreret protesterne i Hviderusland. Asger Ladefoged

Han ville bare gerne hjælpe dem, der kæmper for frihed.

Men fra han satte første fod på hviderussisk jord, var der nogle i buskene, der fulgte med, og dokumenterede det hele på foto og video. Og nu bliver den danske venstremand og næstformand for Europabevægelsen, Jens-Kristian Lütken, brugt som bevis på, at det er udenlandske kræfter, der har orkestreret protesterne i Hviderusland.