De er helt ligeglade og stadig mere aggressive – derfor går Europas vildsvin amok

Europæiske storbyer som Rom og Barcelona er nu så plaget af vildsvin, at det begynder at true den offentlige orden. Coronapandemien har gjort ondt værre, men det er ikke hele forklaringen på dyrenes hærgen.

Et vildsvin færdes hjemmevant på en gade i Rom. Både her og i andre storbyer verden over skaber dyrene, der de seneste år synes at have mistet respekten for mennesker, stadig flere problemer. Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Det vakte opsigt, da Shakira forleden blev overfaldet af en bande vildsvin nær sit hjem i Barcelona. Men mest, fordi det denne gang gik ud over en verdenskendt popstjerne.

I middelhavsbyens mondæne vestlige udkantskvarterer, hvor den colombianske musiker bor sammen med sin mand, FC Barcelona-spilleren Gerard Piqué, har dyrene længe spredt frygt.

Og de bliver stadig mere frække og aggressive.

Shakira valgte ganske vist at se sagen fra den humoristiske side. Hun tog kampen op og tilbageerobrede sin taske, som vildsvinene havde røvet, fortalte hun i en video publiceret på Instagram.

Gerard Pique og Shakira. Bryan R. Smith/AFP/Ritzau Scanpix

Men det er langt fra altid, at det går godt, når man konfronterer dyrene.

For et par uger siden tabte en 84-årig kvinde sin stok i forskrækkelse over at være blevet passet op. Da hun ville samle den op, gik et af vildsvinene til angreb og bed hende i armen.

»Nu tør hun ikke længere at gå ud. Det her er helt ude af kontrol,« siger kvindens datter til avisen El País.

Tre gange flere episoder

Vildsvinenes hærgen er ikke ny. Men mens de for år tilbage nøjedes med i ly af natten at rode i skraldespande og stjæle mad tiltænkt hjemløse katte, fører de sig nu frem ved højlys dag.

Dyrene har tydeligvis mistet enhver respekt for mennesker, og meldingerne om deres røveri af tasker eller, endnu bedre, indkøbsposer fulde af mad, er eksploderet.

Barcelona kommune har i løbet af de seneste sommermåneder registreret 728 episoder, hvilket er tre gange flere end tidligere år. Og den catalanske storby står langt fra alene med problemerne.

Drama ved Teufelsee, en badesø i udkanten af Berlin, hvor vildsvinesoen Elsa sidste år blev verdenskendt efter at have stjålet en taske, der blandt andet indeholdt en pc, fra en nøgen badegæst. Adele Landauer/AFP/Ritzau Scanpix

Billederne af en nøgen solbader, der i fuldt firspring jagter en tyvagtig vildsvineso gennem et parkområde ved en badesø i Berlin, gik sidste år verden rundt.

Uden for Europa er blandt andre Hongkong samt en række amerikanske og israelske byer hårdt plaget.

Og i den italienske hovedstad Rom er vildsvineplagen så voldsom, at den har været et betændt emne op til kommunalvalget i byen, der blev afviklet søndag og mandag.

Orne i swimmingpoolen

Under kampagnen har en række videoer cirkuleret på de sociale medier.

Én af dem viser en stor flok vildsvin i let trav på en stærkt trafikeret vej. I en anden er en stor orne hoppet i en swimmingpool og nægter at forlade det svale vand.

Der er også billeder af dyr, der roder rundt i affald, og som i enkelte tilfælde optræder aggressivt.

»Rom har forvandlet sig til en åben kloak. Det er både skræmmende og kvalmende at bo her,« som tv-værten Massimo Lopez efter ubehagelig nærkontakt med et vildsvin forleden udtrykte det.

Både han og oppositionen giver de seneste års bystyre under ledelse af Femstjernebevægelsen skylden for invasionen.

En flok romerske vildsvin følger en kvinde til døren, mens de kigger langt efter hendes indkøbsposer. Dog uden at angribe. Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix

Roms mildest talt mangelfulde indsamling af affald gør den evige stad til et slaraffenland for vildsvinene, lyder kritikken. Men nu forhenværende borgmester Virginia Raggi, der tabte kommunalvalget, sender aben videre.

»Vildsvinenes massive og ustyrlige tilstedeværelse« skyldes den omgivende Lazio-regions manglende kontrol med bestanden, hævdede Raggi for leden i et interview med La Repubblica.

Smittebærere og »ulykkesfugle«

Affald, der får lov at hobe sig op i det offentlige rum, virker ganske rigtigt som en magnet på dyrene. Men når situationen i byer som Rom og Barcelona efterhånden er kritisk, handler det også om coronapandemien.

Under den første, benhårde nedlukning i foråret 2020, hvor gaderne var mennesketomme, blev dyrene fortrolige med at færdes ikke blot i udkantskvarterer men helt ind i centrum.

Samtidig har det været umuligt i samme grad at kontrollere bestanden via jagt og andre former for skadedyrsbekæmpelse.

Læg dertil en meget tør sommer, der har gjort det vanskeligt at finde føde i naturen, og så har vi balladen.

Og det handler ikke kun vildsvinenes stadig mere respektløse og aggressive adfærd.

De fungerer også som smittebærere og kan sprede sygdomme som leverbetændelse, tuberkulose og influenza.

Samtidig er de livsfarlige i trafikken. I Spanien står de bag op mod halvdelen af ulykker fremprovokeret af dyr, og antallet er voksende.

»Red den frække so«

Der er med andre ord en lang række gode grunde til hurtigst muligt at få styr på bestanden, især i områderne omkring de store byer.

Vildsvinejagt på Korsika. Og i storbyområderne deltager jægere flere steder i bestræbelserne på at holde bestanden nede. Men dyrevenner kræver mere »humane« metoder. Pascal Pochard-Casabianca/AFP/Ritzau Scanpix

Så langt er alle enige. Men når det kommer til metoden, skilles vandene.

Som Berlingskes tidligere har beskrevet, opstod der straks krav om at redde »den frække so«, da myndighederne ville aflive Elsa, som det tyvagtige vildsvin ved badesøen i Berlin blev døbt.

Også i Spanien argumenterer dyreaktivister for, at bestanden i stedet skal kontrolleres via prævention og ved at guide dyrene tilbage til naturområder fjernt fra storbyen.

En dyr og vanskelig manøvre. Så indtil videre er det klogest at holde godt fast i tasken, når man færdes i kvarterer, som vildsvinene regner med til deres territorium.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.