Sol for første gang i ti dage, tweetede Paolo Gentiloni, den italienske økonomikommissær lørdag formiddag, og han havde ret: Vejret i Bruxelles har været gråt og regnfuldt den seneste uge, lørdag var der endelig høj sol og næsten skyfri himmel.

»Mod, ambition og sammenhold,« fortsatte kommissæren i sit tweet med opfordring til de 27 regeringschefer, som på andet døgn er samlet i Bruxelles for at forsøge at nå til enighed om en historisk aftale, der på én gang skal fastlægge de økonomiske rammer for EU-samarbejdet de næste syv år og samtidig konstruere den redningsfond, som skal holde hånden under den coronasyge EU-økonomi.

De ankom alle sammen fredag morgen, i regnvejr, og da mødet blev brudt op ved midnat fredag aften, var der meget begrænsede fremskridt. Diplomater beklagede sig over formatet, som Charles Michel, præsident for Det Europæiske Råd, havde åbnet mødet med, og som bestod af de såkaldte bordrunder, hvor hver regeringschef opridser sin position i de forskellige spørgsmål.

Det er et trægt arrangement, der kan ende med tage mange timer, når samtlige 27 regeringschefer skal have ordet og fremføre argumenter, som alle i øvrigt kender i forvejen, og da statsminister Mette Frederiksen og de øvrige 26 statsledere gik i gang med middagen klokken 20.30 fredag aften, var det efter otte frugtesløse timer brugt på to bordrunder.

Stemningen syntes at have nået et umiddelbart lavpunkt under selve middagen, da den bulgarske premierminister, Bojko Borisov, skulle have beskyldt hollandske Mark Rutte for at ville være »politimand for hele Europa«.

Mark Rutte, Hollands statsminister, har fået en hovedrolle under topmødet, efter at han har stået fast på, at der skal være en skarp kontrol med midlerne fra genopretningsfonden. Ifølge den 53-årige hollænder bør det være de øvrige regeringschefer i EU-Rådet, som godkender ansøgningerne og udbetalingerne, når trængende medlemslande skal have adgang til fonden. Det forslag er meget lidt populært blandt navnligt de øst- og sydeuropæiske lande, som finder forslaget formynderisk og unødvendigt politiserende.

Derudover har Mark Rutte – i alliance med Danmark, Sverige og Østrig, den såkaldte sparebande – stået fast på et mindre EU-budget end det, Charles Michel har foreslået, ligesom de fire lande har kæmpet for, at størstedelen af midlerne i genopretningsfonden skal udbetales som lån – og ikke som overførsler uden krav om tilbagebetaling, som der hidtil har været lagt op til.

Højere rabatter

Lørdag formiddag – cirka samme tidspunkt som Paolo Gentiloni meldte om godt vejr – kom der endelig skred i forhandlingerne i rådsbygningen i Bruxelles.

Efter længere tilløb præsenterede Charles Michel et nyt kompromis til en aftale, og her stod det klart, at øvelsen gik ud på at tale til pengepungen hos Danmark og de øvrige sparelande:

Danmark får i øjeblikket en rabat på sit EU-medlemskab svarende til cirka en milliard kroner. I alt betaler Danmark i øjeblikket cirka 21 mia. kroner om året. Egentlig var planen, at rabatten, der er en britisk opfindelse, skulle udfases, men i det udspil, Charles Michel præsenterede i sidste uge, stod den danske rabat nu til at vokse til 1,5 mia. kroner om året. Og nu – i lørdagens udspil – er det beløb hævet til 1,654 mia. kroner.

Holland, Østrig og Sverige, der altså også er med i rabatklubben, står ligeledes til at få hævet deres rabatter.

Derudover har Charles Michel forsøgt at imødekomme det hollandske ønske om bedre kontrol med fonden ved at lægge op til, at der skal være en såkaldt »nødbremse«, der indebærer, at medlemslande kan nedlægge veto mod udbetaling af midler fra genopretningsfonden.

Lørdag eftermiddag – og ved deadline for denne artikel – var der fortsat forhandlinger, og det forlød, at Danmark og de allierede fortsat kæmpede for at få bragt størrelsen på genopretningsfonden længere ned end de 5.600 mia. kroner, der er lagt op til, ligesom man gerne ser, at fordelingen mellem tilskud og lån ændres yderligere, så en større del bliver lån.

I Charles Michels seneste udspil er der lagt op til, at 60 procent af pengene fra fonden gives som tilskud, mens 40 procent er lån. I sidste uge lød fordelingen på 67 procent tilskud, 33 procent lån.

Endelig synes Viktor Orbán, den ungarske premierminister, at have haft held med at få den såkaldte retsstatsmekanisme taget ud af forhandlingerne. Mekanismen, som Danmark blandt andet har været varm fortaler for, ville tillade EU at tilbageholde midler til medlemslande, som ikke overholder retsstatsprincipper. Viktor Orbán har truet med ikke at ville stemme for hverken budgettet eller genopretningsfonden, medmindre instrumentet blev lagt tilbage i skuffen.

Det er forventningen, at forhandlingerne vil fortsætte til langt ud på natten søndag. Om der kommer en aftale, tør ingen gisne om. Til gengæld står det fast, at der er kommet skred i forhandlingerne. Og at solen skinner.

Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles