Da mareridtet nåede til Bergamo, blev hele verden et mere usikkert sted: »Miltæret kørte kisterne væk. Ingen fortalte mig, at min far var med«

Bergamo er blevet hårdere ramt af coronavirus end noget andet sted, og det var her, at Europa og resten af verden opdagede, hvor dødsensfarlig pandemien er. Nu er norditalienerne ved at vende tilbage til en form for hverdag, men Cristina Longhini ønsker svar på, hvorfor hun ikke fik besked om, at hendes far var død, og hvorfor hans kiste blev kørt væk med militærets lastbiler, uden at hun fik det at vide.

Cristina Longhini står på Bergamos centrale kirkegård. Hendes far døde i slutningen af marts, men han fik ikke nogen bisættelse. Hun måtte blive udenfor porten til kirkegården og fik ikke lov til at komme ind, da farens urne skulle anbringes. Mathias Svold

Indgangen til den centrale kirkegård i Bergamo rejser sig som et monumentalt bygningsværk, der synes at byde de levende indbyggere at ære byens døde. Det kunne Cristina Longhini ikke. Hun fik aldrig lov at tage afsked med sin far.

Ligesom resten af verden så hun billederne med de lange rækker af militærlastbiler fulde af kister på vej ud fra kirkegården i slutningen af marts. Men hun vidste ikke, at liget af hendes far lå i en af kisterne, der blev kørt væk for at finde en by, hvor der var ledig plads på krematoriet. Det er kun en del af det uudslettelige mareridt om farens død, som familien nu lever med.