Brandvarm debat om genopbygning af Notre Dame: Nyfortolkning eller tro kopi?

Røgen havde endnu ikke lagt sig efter sidste uges katastrofale brand i Notre Dame, før franskmændene gik i gang med at skændes om, hvordan den skal bygges op igen.

Notre Dames spir, her fotograferet få dage før branden, var ikke »ægte« gotik, men opført i 1800-tallet. Og hvorfor efterligne en efterligning, spørger tilhængerne af en »tidsvarende« genopbygning af katedralen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix

Knap havde Emmanuel Macron i en TV-tale efter den katastrofale brand sidste mandag lovet »indenfor fem år at genopbygge en endnu smukkere Notre Dame«, før mange franskmænd begyndte at ryste i bukserne. For hvad mente den unge præsident nu med »endnu smukkere«?

De blev på ingen måde beroliget, da premierminister Édouard Philippe onsdag udskrev en international konkurrence om en ny tagkontruktion og et nyt spir med ønsket om, at de vil blive udformet »i overenstemmelse med vor tids teknikker og udfordringer«.

Den konservative avis Le Figaro udskrev på stedet en læserafstemning, der lige så hurtigt forkastede ideen om et mere tidssvarende spir med tre fjerdedele af stemmerne. Andre stemmer i den debat, der lige siden har raset både i og uden for Frankrig, er imidlertid mere åbne over for nyfortolkning.

Det tyske parlament er med sin kuppel et eksempel på, hvordan man kan restaurere en historisk og symbolladet bygning med moderne elementer.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix.

De minder om, at store europæiske katedraler som Notre Dame netop er bygget over adskillige århundeder og ofte i forskellige stilarter. Samt at der, når de brænder, er »tradition« for at genopbygge med samtidens materialer og teknikker, som den britiske arkitekt Norman Foster påpeger i The Guardian.

Endelig er det en pointe, at spiret, som kollapsede i flammehavet, ikke var »ægte« gotik. Det blev tilføjet i forbindelse med arkitekten Eugène Viollet-le-Ducs omfattende restaurering af Notre Dame midt i 1800-tallet, efter at det oprindelige – mæt af dage – var blevet fjernet nogle årtier forinden.

»Og lad os dog ikke opføre en efterligning af efterligningen,« appelerer historikeren Jean-Claude Schmitt i Le Monde og tilføjer:

»Hans (Viollet-le-Ducs. red.) spir var netop med til at gøre Notre Dame til en 1800-tals katedral. Uden excesser og diskret. Principper, som også bør gælde for den kommende genopbygning.«

»Manisk opbrud«

Tilhængerne af at skabe en tro kopi af de nedbrændte dele af katedralen hævder på deres side, at restaureringen skal respektere Notre Dame ikke blot som en kirkebygning, men som et universelt symbol.

Samtidig, og ikke mindst, er der gået partipolitik i sagen.

Den højrenationale leder, Marine Le Pen, afviser på de sociale netværk – og under hashtagget #TouchePasÀNotreDame (Rør Ikke Ved Notre Dame) – ideen om et tidsvarende spir med en rødglødende vred emoji, mens den konservative spidskandidat ved europaparlamentsvalget, François-Xavier Bellamy, argumenterer mere indgående for sagen.

»Det ville være tragisk, hvis sorgen over ødelæggelsen blev efterfulgt af manisk opbrud, og hvis stoltheden over »den nye verden« forvansker det bedste ved den gamle,« skriver han på Twitter og advarer præsident Macron mod at trumfe et »moderne« spir igennem.

Hans partikammerat Bruno Retailleau kræver, at franskmændene får lov til at tage stilling til vinderprojektet ved en folkeafstemning.

Meget tyder med andre ord på, at Notre Dame ikke blot bliver en byggeplads de kommende år, men også en politisk kamparena.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa