Det hjælper selvfølgelig ikke på sagen, når hundredtusinder af barcelonesere, som det skete i den forløbne weekend, vælter ud i sommerlandet stik imod myndighedernes anbefaling. Eller når de tilbageblevne stimler sammen på byens strande i så stort antal, at politiet må gribe ind.
Men når smitten de seneste uger har spredt sig med alarmerende hast flere steder i Catalonien, herunder hovedbyen Barcelona, handler det også om, at sundhedsmyndighederne har forsømt at forberede sig på en anden bølge, påpeger flere eksperter.
Læger i Lleida slog alarm, allerede da et udbrud sidst i juni tog fart blandt sæsonarbejdere i frugtplantagerne omkring byen, der ligger 150 kilometer vest for Barcelona.
Selv om man relativt hurtigt fik testet og isoleret smittede med symptomer på covid-19, var der ganske enkelt ikke mandskab nok til at efterforske deres kontakter og få stoppet smittekæderne i tide, lød advarslen.
Det resulterede i, at et område med godt 200.000 indbyggere 4. juli måtte isoleres fra omverdenen. Smitten havde dog allerede bredt sig, og i løbet af den seneste uges tid, har den for alvor fået fodfæste i Barcelona-området, hvor der bor cirka fire millioner.
Antallet af smittede i storbyen er mere end tredoblet inden for den seneste uge. Dette fik fredag de regionale myndigheder til at stramme forholdsreglerne og opfordre borgerne til at blive hjemme – i første omgang på frivillig basis.
Smittedetektiver eller nye hospitaler?
En ny karantæne ville givetvis – igen – trænge coronavirussen i defensiven. Men skal spanierne, og med dem resten af europæerne, være i stand til at leve et blot nogenlunde normalt liv, indtil en effektiv vaccine er klar, må myndighederne blive langt bedre til at optrævle smittekæderne.
Det handler om viden og rettidig omhu, men kræver også, at man afsætter de nødvendige ressourcer, fastslår folkesundhedseksperten Helena Legido-Quigley.
»Vi burde som minimum have en smittedetektiv pr. 4.000 indbyggere, ligesom man har i Tyskland. Men ingen steder i Spanien har man ansat tilstrækkeligt mange, og det er stærkt bekymrende,« siger den spanske ekspert, der er tilknyttet et universitet i Singapore, til dagbladet El País.
Ifølge en opgørelse foretaget af samme avis skal en spansk smittedetektiv i gennemsnit holde styr på 12.000 indbyggere. I tæt befolkede områder som hovedstadsregionen Madrid og Catalonien er forholdet helt oppe på en til 35.000 og en til 31.000, henholdsvis.
Men hvorfor har de spanske regioner, der har ansvaret for sundhedsvæsenet, forsømt at opruste på et område, der allerede ved pandemiens start blev udpeget som centralt i kampen mod coronavisussen på mellemlangt sigt?
En del af forklaringen er givetvis økonomisk i et sundhedssystem, der er fortsat er hårdt presset af nedskæringer i årene omkring og efter finanskrisen. Men det handler også om tvivlsomme prioriteringer, påpeger epidemiologen Pedro Gullón.
»Eksempelvis planlægger Madrid-regionen at bruge 50 mio. euro på at bygge et nyt pandemihospital. For fem mio. euro kunne man ansætte de nødvendige smittedetektiver, der formentligt ville gøre hospitalet overflødigt,« siger han til El País.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
