Tanken er ellers besnærende: Man bliver smittet, får overstået sygdommen, og så kan man ellers fyre den af med krammere på overfyldte værtshuse, crowdsurfing til festivaler og besøg på alverdens eksotiske destinationer uden at værdige Udenrigsministeriets rejsevejledning et blik.
Men som med meget andet når det handler om det nye coronavirus, der har vendt op og ned på vores hverdag, er det på ingen måde så let og ligetil.
Det viser tredje runde af en stor undersøgelse, der i løbet af de seneste måneder har testet omkring 70.000 spaniere fordelt over hele landet og fra alle aldersgrupper for antistoffer og dermed – i udgangspunktet – for immunitet over for covid-19.
Resultaterne, der mandag blev præsenteret i det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet, bekræfter de nedslående konklusioner fra undersøgelsens to første runder.
Selv om Spanien er blandt Europas hårdest ramte lande med 252.000 smittede og 28.400 døde, har kun godt fem procent af befolkningen udviklet antistoffer. Den såkaldte flokimmunitet over for virussen er dermed fortsat meget langt væk.
Men ikke nok med det. Samtidig kan man ikke længere spore antistoffer hos 14 procent af de testpersoner, der havde dem i blodet, da undersøgelsens første runde blev gennemført i begyndelsen af maj.
Immunitetspas giver ingen mening
Det ligner dødsstødet til ideen om at udstede »immunitetspas« og dermed sikre personer, som har overstået sygdommen, fuld bevægelsesfrihed. For hvis antistofferne kan forsvinde i løbet af få måneder, er man ikke nødvendigvis beskyttet mod at blive smittet igen.
»Snakken om immunitetspas giver ikke længere mening. Selv om folk har haft sygdommen, skal de fortsætte med at beskytte sig selv og deres omgivelser mod smitte,« siger Raquel Yotti fra Carlos III-instituttet, der sammen med det spanske sundhedsministerium har finansieret undersøgelsen, til radiostationen SER.
Omvendt betyder resultaterne ikke, at ethvert håb om at opnå varig immunitet er forsvundet, understreger hun. For det første er det især personer med milde eller symptomfri sygdomsforløb, som mister antistofferne igen. For det andet findes der også andre former for immunitet.
»Det er en kompleks størrelse. Der findes også en celleimmunitet, som ikke nødvendigvis hænger sammen med de antistoffer, vi kan spore i blodet,« forklarer Raquel Yotti.
Er T-celler kroppens »hemmelige« våben?
Forskning fra en række lande, heriblandt Sverige, tyder på, at kroppen mobiliserer såkaldte T-celler i kampen mod SARS-CoV-2, og at cellernes indsats ikke nødvendigvis foregår sideløbende med antistoffernes.
»T-cellerne har til formål at slå virusinficerede celler ihjel, mens antistoffer angriber virussen, allerede inden den inficerer cellerne,« forklarer Sine Hadrup fra DTU Sundhedsteknologi til Berlingske.
Den danske forsker, der er blandt verdens førende inden for karakterisering af immunforsvarets T-celler, undrer sig over, at man i Sverige har set eksempler på patienter, der angiveligt kun har dannet T-celler og ikke antistoffer.
Undersøgelser blandt 200 svenskere foretaget af Karolinska Institutet har vist indikationer på, at en større mængde af testpersonerne har aktiveret T-celler, men ikke antistoffer. Det er endnu usikkert, hvad det betyder for immuniteten hos disse personer.
»Når man får en virusinfektion, danner man normalt både T-celler og antistoffer. Intuitivt lyder det derfor besynderligt,« siger Sine Hadrup og fortsætter:
»Der er en del andre virus, som ligner den her coronavirus. Så en hypotese kunne være, at nogle personer kan have dannet T-celler i forbindelse med en anden virusinfektion, som så kan blive aktiveret, selv hvis man bliver eksponeret for covid-19 i meget mild grad.«
Ingen fribilletter
Hvis hypotesen er rigtig, kunne det være med til at forklare den uventet lave procentdel af testpersoner med antistoffer i så vel den spanske undersøgelse som anden international forskning.
Indtil det lykkes at kortlægge sammenhængen, er budskabet imidlertid klart.
Der ingen fribilletter ud af pandemiens »nye normalitet«. Også personer, der har haft og overstået covid-19, skal overholde forholdsreglerne, for en sikkerheds skyld.
Mikkel Danielsen er journalist på Berlingskes udlandsredaktion, og Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
