Den har hobet sig op under coronapandemiens lange timeout: Længslen efter tapas, kølige drinks ved Middelhavet, slentreture i middelalderlige bykerner, middage indtaget under åben himmel på en lun efterårsaften …
Og nu, hvor det endelig igen er muligt at komme afsted, melder et uventet spørgsmål sig:
Er vi velkomne?
I et af danskernes foretrukne rejsemål, Barcelona, er meningerne delte. Mildest talt.
For erhvervslivets organisationer kan det ikke gå hurtigt nok med komme på omgangshøjde igen.
De minder om, at turismen står for 12-14 procent af Barcelonas økonomi og frygter, at årtiers arbejde med at opbygge byens brand som cool middelhavsmetropol går til spilde.
»Det er ikke nogen løsning at begrænse, undgå og forbyde turisterne at komme,« fastslår eksempelvis Cercle d'Economia og advarer om, at byen risikerer at ryge ind i »en ond cirkel af økonomisk deroute«.
Men på den anden side står folket, repræsenteret ved flere beboerorganisationer, og en række politiske partier. De er overbeviste om, at såvel pandemien som udfordringen fra klimaforandringerne har givet dem ret:
Barcelonas indtil 2019 støt voksende masseturisme er ikke længere bæredygtig. Og det er nu, kursen skal lægges om.
»Pludselig løb de lokale børn og legede«
Pandemien var været hård ved Barcelona og Spanien generelt. Godt 87.000 er døde med covid-19 på landsplan, og økonomien ville uden EUs genopretningsfond ligge i ruiner.
Men samtidig har nedlukninger og rejserestriktioner været en øjenåbner for indbyggere i populære turistdestinationer som Barcelona. Pludselig havde de fået store dele af deres by tilbage.
»Eksempelvis var Plaça Reial tæt ved Ramblaen i årevis en no-go-zone for lokale. Nu havde turistbarerne – hvor man kan komme af med otte euro for en cola – ingen gæster. I stedet løb lokale børn rundt og legede på pladsen,« siger Pere Mariné til Berlingske.
Han er talsmand for Federació d'Associacions Veïnals de Barcelona – en indflydelsesrig paraplyorganisation for byens beboerforeninger og næstformand i det kommunale turistråd.
»I mit eget kvarter, der ligger ud til strandene nord for centrum, kunne vi igen få en dukkert uden først at kæmpe os igennem en jungle af parasoller og liggestole«, tilføjer han.
Han er overbevist om, at der kun er en vej frem, når det handler om turisme, nemlig tilbage. Antallet af turister i Barcelona skal være markant lavere.
»Kun« 1,9 millioner besøg i højsæsonen
Den forløbne sommer har givet en smagsprøve på, hvordan det kunne være.
Det har igen været hverdag at støde på danske familier, hvor far, mor og børn med næsen begravet i en mobilapp forsøgte at finde hjem til hotellet. Eller grupper af turister forsamlet omkring deres guide.
Men det har ikke – som før – været nødvendigt med jævne mellemrum at springe for livet, når cykeltaxier kom buldrende hen ad fortovet.
Og på strandene har der været god plads til, at de lokale kunne fortsætte med at dyrke yoga eller andre former for motion i det fri, sådan som det er blevet almindeligt under pandemien.
I alt modtog Barcelona i den netop overståede højsæson 1,9 millioner besøgende. Det kan lyde af mange, men udgør under halvdelen af tilstrømningen i samme periode af rekordåret 2019.
Ifølge Pere Mariné er det et fornuftigt udgangspunkt for en ny model, hvor der efter hans mening måske ovenikøbet godt kan være plads til lidt flere.
»Før pandemien havde vi i gennemsnit 150.000-160.000 turister hver dag, hvilket svarer til cirka ti procent af byens befolkning. Hvis vi holder det daglige besøgstal nede på 120.000, ville det være bæredygtigt,« vurderer beboeraktivisten.
Udbud skal begrænses
For det handler ikke om, at turister, der formaster sig til at dukke op, skal dyppes i tjære og rulles i fjer.
»Barcelona er en by, der åbner sig ud mod Middelhavet, og det er logisk, at den tiltrækker besøgende. Men ligesom teatre kun må lukke et vist antal tilskuere ind, bør det samme gælde for byer,« foreslår Pere Mariné.
Forskellen er, at man ikke kan melde udsolgt og afvise folk ved indfaldsvejene til byen. En kvoteordning for Nordeuropas »gråvejrsflygtninge« er næppe heller realistisk, og hvad gør man så?
Man begrænser udbuddet, lyder svaret fra ikke blot beboerorganisationerne men også Barcelonas borgmester, Ada Colau, der er valgt for den catalanske version af venstrepartiet Unidas Podemos.
Med den tidligere boligaktivist i spidsen har de kommunale myndigheder længe arbejdet på sagen med en række initiativer:
Stop for licenser til nye hoteller i byen.
Intens jagt på lokale, der uden licens udbyder turistlejligheder via Airbnb og andre platforme.
Samarbejde med andre europæiske turistmagneter som Amsterdam, Paris og Berlin, der sammen har lagt pres på EU for strengere fælles regler.
Forbud mod at leje værelser i lejligheden ud til turister: bødestraf 6.000 euro.
Nej tak til et forslag fra det russiske Eremitage-museum om at åbne en filial i Barcelona.
Nej tak til lufthavnsudvidelse
Det hidtil mest radikale skridt – og baggrunden for eksempelvis Cercle d'Economias bekymrede advarsler – bakkes samtidig op af de catalanske selvstyremyndigheder.
I begyndelsen af august var selvstyret ellers blevet enig med den spanske centralregering om at udvide Barcelonas El Prat-lufthavn – en investering på 1,7 milliarder euro (12,6 miliarder kroner).
Men udvidelsen ville berøre et naturområde og var desuden, mente mange barcelonesere, et helt forkert svar på klimakrisen og udfordringerne efter pandemien.
Til sidst blev presset så stærkt, at selvstyreregeringens seniorpartner, uafhængighedspartiet ERC, skiftede mening og løb fra aftalen om lufthavnsudvidelsen.
Et skridt i den rigtige retning, mener Pere Mariné. Men hvis turismen skal nå et bæredygtigt niveau – ikke blot i Barcelona men i hele Europa – kræver det samtidig en mentalitetsændring hos de besøgende.
I den forbindelse har han et klart budskab til de af Berlingskes læsere, som måtte gå rundt med en ubændig trang til at besøge Barcelona:
»Det er forståeligt, at lysten er stor lige nu. Så kig bare forbi. Men bliv væk til næste år og især til næste år igen. Jeg er sikker på, at der er masser er af steder tættere på Danmark, som også er et besøg værd.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa og bosat i Barcelona.
