Da en 47-årig historie- og geografilærer fredag aften fik hovedet skåret af i Conflans-Saint-Honorine nær Paris, var det Frankrigs 33. islamistiske terrorhandling siden 2017.

Det svarer rundt regnet til et angreb om måneden. Men selv om terroren er et tilbagevendende fænomen i den nye »normalitet«, som franskmændene har levet i de seneste år, er det denne gang anderledes.

Den bestialske likvidering kan blive dråben, der får bægeret med opsparet indignation til at flyde over. Af flere årsager.

For det første er angrebet usædvanligt direkte rettet mod to af de institutioner, som siden revolutionen i 1789 har været centrale for frankmændenes selvforståelse:

Et stærkt og i særdeleshed verdsligt – ikkereligiøst – uddannelsessystem som spydspids i forsvaret af republikkens værdier. Og blandt disse den måske vigtigste, ytringsfriheden. Herunder retten til at udøve satire og blasfemi.

Viste tegning af nøgen profet

Alt tyder på, at den myrdede lærer blev »straffet« for sin undervisning. Som led i en diskussion om ytringsfrihed havde han i klassen vist eleverne i, hvad der svarer til en dansk 7. klasse, en karikaturtegning af profeten Muhammed.

Forinden havde læreren tilsyneladende advaret de muslimske elever om, at han ville vise dem noget chokerende, og han havde sagt, at de gerne måtte forlade klassen imens.

»Min datter nægtede, og så viste han dem et billede af en nøgen mand og sagde, at det var profeten,« fortæller en far i en WhatsApp-chat, som avisen Le Figaro har haft adgang til.

Episoden førte først på måneden til klager fra forældre. Herfra spredte rygter om den »blasfemiske indoktrinering« sig i lokalområdet via sociale medier.

Indtil Abdoulakh A. – en 18-årig dreng med russisk pas og tjetjenske rødder – fredag likviderede skolelæreren, hvorefter han selv blev dræbt af politiet, mens han råbte »Allah er stor«, så ingen kunne være i tvivl om motivet.

»Macron, jeg har henrettet din helvedeshund«

Angrebet blev ledsaget af en direkte besked til præsident Emmanuel Macron offentliggjort via en Twitter-konto, der tilsyneladende tilhører drabsmanden.

»Macron, leder af de vantro, jeg har henrettet en af dine helvedeshunde, der vovede at fornedre Muhammed,« skriver den 18-årige og sværger troskab til terrororganisationen al-Ansar.

Den franske præsident præsenterede tidligere på måneden en offensiv mod Frankrigs islamistiske parallelsamfund. Et initiativ, han har engageret sig stærkt personligt i som et opgør med sin tidligere mere multikulturelle tilgang.

Om timingen af attentatet også er kalkuleret i forhold til denne debat er ikke godt at vide, men det er en kendsgerning, at Macron torsdag aften mødte op på gerningsstedet, hvilket er usædvanligt.

»En af vores medborgere er blevet myrdet i dag, fordi han underviste; fordi han lærte sine elever om ytringsfriheden, om friheden til at tro eller ikke at tro,« sagde præsidenten i en kort tale og tilføjede med et udtryk lånt fra Den Spanske Borgerkrig:

»De vil ikke komme igennem. Den formørkede vold, som de benytter sig af, vil ikke vinde. De vil ikke splitte os.«

Højrefløj kræver »udryddelse af radikal islam«

Det sidste vil nu vise sig, for selv om Macron har skruet op for retorikken, når det handler om truslen fra islamismen og ikke kun i forbindelse fredagens attentat, kræver højrefløjen handling – krigshandling, helt præcist.

»Hvis dette ikke er en krig, der udspiller sig på vores territorium – et sammenstød mellem civilisationer i nationens indre – hvad er det så?« spørger den konservative avis Le Figaro i en leder og tilføjer:

»En skolelærer er død, fordi han underviste i friheden. Hvornår vil vi, endelig, vågne op?«

Bruno Retailleau, der leder det borgerlige parti Les Républicains’ gruppe i Senatet, udtrykte sig endnu klarere.

»Ord er ynkelige i forhold til vreden – stearinlys og fine taler er ikke længere nok. Vi bliver nødt til at føre krig mod islamismens gift, en virkelig krig, hvor vi én gang for alle udrydder den,« sagde Bruno Retailleau.

En idé, som også Rassemblement Nationals leder, Marine Le Pen, argumenterer for:

»Islamismen fører krig i mod os: Kun med magt kan vi jage den ud af vores land.«

Spørgsmålet er, hvordan dette kan lade sig gøre i et moderne vestligt demokrati og retssamfund.

Selv om Emmanuel Macron ifølge avisen Le Mondes konservative kilder »ikke er bygget« til den slags udfordringer, synes også præsidenten at være parat til at skrue bissen på.

En overbevisning, som fredagens likvidering af en mand, der personificerer den franske republiks allerhelligste værdier, givetvis kun har bestyrket.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa