For mange lokale i turistenklaverne på Mallorca eller Costa del Sol vil det givetvis være en lettelse, at de denne sommer slipper for besøg af hujende britiske feriegæster.
Men nu har Storbritannien besluttet at sende rejsende fra Spanien i karantæne fra midnat lørdag den 25. juli, og set i en større sammenhæng ligner det et dødsstød til håbet om at redde blot en smule af sommersæsonen – det sydeuropæiske land tiltrækker normalt 18 millioner briter om året.
Fredag tog Norge et lignende skridt, mens Frankrig nøjedes med »på det kraftigste« at fraråde besøg i Catalonien. Og hvornår følger resten af Europa, herunder Danmark, efter?
I den nye fase af pandemien, hvor smitten igen breder sig i stort set alle europæiske lande, risikerer Spanien at overtage Italiens rolle som kontinentets »coronavirusparia« med katastrofale konsekvenser for landets i forvejen hårdt prøvede økonomi.
Spage protester
Turismen bidrager under normale omstændigheder med 12,5 procent af det spanske bruttonationalprodukt, og brancheorganisationen Exceltur opgjorde forleden den tabte indtjening til 83 milliarder euro (618 mia. kr.) alene i år.
En prognose, der formentlig er for »optimistisk« efter de seneste dages beslutninger.
Spanske medier minder om, at Storbritannien har langt flere smittede. Og Daniel Camós, en repræsentant for den catalanske selvstyreregering, gør opmærksom på, virussens reproduktionstal i den nordøstspanske region og Frankrig er præcis det samme: 1,3.
Når protesterne fra såvel centralregeringen som regionale myndigheder indtil videre har været spage, handler det formentlig om pandemiens alt andet end betryggende udvikling.
Seks gange så mange smittede
Mens det daglige antal af nye smittede i juni lå omkring 250 om dagen, var det i den forløbne uge steget til over 1.500, og det er ikke kun, fordi der bliver testet mere. For mens kun en procent af PCR-prøverne for covid-19 var positive i juni, er andelen nu oppe på 2,6 procent.
Det har med andre ord kun taget få uger at sætte store dele af det terræn, som spanierne i forårsmånederne vandt under en af Europas hårdeste karantæner, over styr.
Overalt i landet har det været nødvendigt at genindføre begrænsninger i forsamlingsfriheden, mens diskoteker, kulturinstitutioner og sportsanlæg er blevet lukket.
Den såkaldt »nye normalitet«, hvor samfundet kan fungere trods virussens fortsatte tilstedeværelse, begynder at ligne en illusion.
Hvordan er det gået så galt? Nogle af forklaringerne har at gøre med særlige spanske forhold, men samtidig er udviklingen i det store sydeuropæiske land en advarsel til resten af Europa.
Få styr på løsarbejderne
Når smittespredningen synes ude af kontrol i store byer som Barcelona og Zaragoza, har det efter al sandsynlighed forbindelse til et udbrud i området på grænsen mellem regionerne Catalonien og Aragón.
Her samles tusindvis af sæsonarbejdere i disse måneder for at deltage i høsten af blandt andet ferskner, æbler og pærer. De bor stuvet sammen i barakker og er også i tæt kontakt under arbejdet.
Mulige smittede har ikke råd til at lade sig isolere og undlader at gå til læge, hvis de får symptomer. Under et stort udbrud på et slagteri nær Hannover med mange løsarbejdere fra østeuropæiske lande oplevede Tyskland lignende problemer.
Få styr på de unge
I sidste uge kom politiet i Pamplona under vejr med, at unge planlagde en fodboldkamp mellem smittede og raske i et udkantskvarter af den nordspanske by.
Den makabre sportsbegivenhed blev forhindret, men at ideen overhovedet kan opstå, fortæller alt om, hvordan mange spanske unge har mistet respekten for coronavirussen – samt tålmodigheden med de begrænsninger, kampen mod den indebærer.
Adskillige af de seneste ugers smittekæder er blevet sat i gang i nattelivet. Det har fået flere regioner til at lukke diskoteker og begrænse barernes åbningstid. Med risiko for, at festen i de hede spanske sommernætter fortsætter med høkersprit på gader og stræder.
Få styr på regionerne
Det spanske sundhedsvæsen sorterer under regionerne, og de driver det med særdeles skiftende resultater og økonomisk råderum, har de seneste uger vist.
Det gælder især det komplekse arbejde med at optrævle smittekæder. Spanien råder generelt over alt for få smittedetektiver – en pr. 12.000 indbyggere mod Tysklands en pr. 4.000 – og i folkerige regioner som Catalonien og Madrid er det helt galt.
Samtidig fører regionerne statistik over pandemiens udvikling efter vidt forskellige metoder, og afvigelserne mellem tal fra regionale og centrale myndigheder er til tider enorme.
Ikke særlig betryggende, når eksempelvis Danmark, næste gang rejsevejledningen revideres, skal tage stilling til, om Spanien skal sættes på den »orange liste« over lande, hvortil man fraråder alle ikkenødvendige rejser.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
