Stéphanie M. var på vej ud for at putte penge i en parkeringsautomat, da den 49-årige betjent fredag blev stukket ihjel af en tuneser, der i ti år havde opholdt sig illegalt i Frankrig.
En anden migrant overfaldt i 2017 sin 65-årige jødiske nabo og smed hende ud fra tredje sal. Men ifølge Frankrigs højesteret var han for skæv af hash og for psykotisk til, at han kan retsforfølges. En afgørelse, der søndag fik tusindvis til at gå på gaden i protest.
To kvindemord, der begge blev begået, mens gerningsmændene råbte »Allahu Akbar«, og som har givet ny ammunition til kritikerne af »halalhippien« Emmanuel Macron.
»Aldrig har franskmændene som nu været under angreb af kriminalitet og lovløshed. Landet har brug for en kursændring,« skrev den højrenationale leder Marine Le Pen få timer efter fredagens angreb på Twitter og beskyldte præsidenten for »slaphed« i kampen mod islamisme og illegal migration.
Også de konservative Les Républicains værdipolitiske høg Éric Ciotti var hurtigt ude med en kritik af regeringens »naivitet og passivitet« overfor den islamiske terrorisme.
Modvind i meningsmålinger
Enhver form for konsensus og national samling i forbindelse med kampen mod terror og ekstrem islam er for længst forsvundet fra fransk politik.
Højrefløjens hårde kritik kommer derfor ikke bag på nogen og får næppe heller Macron til at ligge søvnløs om natten. Problemet for præsidenten er, at stadig flere almindelige franskmænd synes at være enige i den.
Ikke blot højrefløjsvælgere men også store dele af dem, der støtter hans eget midterparti, nævner sikkerhed og migration blandt de vigtigste samfundsproblemer.
Og hvad værre er: Ikke færre end 65 procent af franskmændene mener, ifølge en måling offentliggjort onsdag, at Macron har været alt for dårlig til at løse dem.
Hvilket er så meget desto mere alvorligt, fordi man – uagtet højrefløjens beskyldninger – vanskeligt kan beskylde ham for ikke at have forsøgt.
Skarpt højresving
Macron blev ganske vist valgt på en liberal værdi- og retspolitik med visse multikulturelle undertoner.
Men ikke længe efter, at han i 2017 flyttede ind i Élysée-palæet, blev kursen lagt skarpt højre om, og siden har præsidenten gennemført en række stramninger samt, ikke mindst, taget adskillige værdipolitiske slagsmål.
Den undtagelsestilstand, der havde været i kraft siden bølgen af massive terrorangreb i 2015, er på alle væsentlige områder blevet omdannet til permanent straffelov.
Med sin store lovpakke om parallelsamfund har Macron slået hårdt ned på islamismen og samtidig taget diskussionen op med debattører, der i engelsksprogede medier har kritiseret Frankrigs strukturelle racisme.
Efter terrormordet på skolelæreren Samuel Paty forsvarede præsidenten brugen af Muhammed-tegninger i undervisningen, hvilket førte til en konflikt med hele den muslimske verden.
En lov om såkaldt »sécurité globale« og bedre arbejdsforhold for ordensmagten er blevet vedtaget. Omend en kontroversiel paragraf, der i praksis gjorde det ulovligt at filme politifolk og dermed dokumentere overgreb måtte omformuleres.
Høge og »gribbe«
Den franske regering har da også lynhurtigt bebudet nye stramninger efter fredagens attentat mod politibetjenten og højesteretsafgørelsen i sagen om den jødiske kvindes hashrygende drabsmand.
Indenrigsminister Gérald Darmanin fremlægger onsdag et lovforslag, der skal styrke kampen mod terrorisme.
Blandt andet forlænges perioden, hvor man kan begrænse friheden hos terrordømte, der har udstået deres fængselsstraf, fra et til to år.
Indenrigsministeren vil også arbejde for en reform af Schengen-samarbejdet, der gør det muligt bedre at beskytte EUs ydre grænser og dermed holde styr på migrationen til Frankrig, lovede han søndag i et interview med Le Journal du Dimanche.
Sideløbende annoncerede justitsminister Éric Dupond-Moretti, at reglerne for, hvornår psykisk sygdom og indtagelse af stoffer fritager forbrydere for retsforfølgelse, vil blive lavet om.
Men selvom stramningerne gennemføres hurtigt, vil det næppe forhindre højrefløjens »gribbe« – som en regeringstalsmand betegner Le Pen og Ciotti med flere – i at cirkulere i luften over det »ådsel«, som den svære kamp mod terror, islamisme og illegal migration udgør.
Og med mindre end et år tilbage af embedsperioden begynder tiden at løbe ud for Macron, hvis han vil overbevise de vigtige centrumhøjrevælgere, der med stor sandsynlighed bliver afgørende for udfaldet af næste års præsidentvalg.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
