Man skal ikke lade sig narre af navnet. Den lovpakke, der i den forgangne uge blev vedtaget efter førstebehandling i den franske nationalforsamling hedder officielt »loven til styrkelse af republikkens principper«.

Men det er, som præsident Emmanuel Macron sagde højt og tydeligt, da han præsenterede projektet i oktober, over for den radikale islam, at principperne skal styrkes. Principper som ligestilling, ytringsfrihed og retten til blasfemi – også når det gælder profeten Muhammed.

Med loven tager Frankrig som det første europæiske land et bredt, værdipolitisk opgør med islamismens parallelsamfund og en religiøs ideologi, der volder hovedbrud overalt på kontinentet – og vil andre følge efter?

Er Le pays des Lumières (Lysets land) firstmover i en nødvendig og – ifølge nogle – livsvigtig europæisk kulturkamp?

Eller gør Macron blot de oplagte problemer med Frankrigs sammenhængskraft – samt positionen som jihadisternes foretrukne angrebsmål i Europa – endnu værre med sin lov, sådan som især amerikanske og britiske meningsdannere hævder?

Scenografien var, som altid når det hander om Emmanuel Macron, formfuldendt, da den franske præsident præsenterede sin plan foran et billede af Republikkens symbolske figur, Marianne, og flankeret af det velkendte motto: frihed, lighed og broderskab.
Scenografien var, som altid når det hander om Emmanuel Macron, formfuldendt, da den franske præsident præsenterede sin plan foran et billede af Republikkens symbolske figur, Marianne, og flankeret af det velkendte motto: frihed, lighed og broderskab. Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix

Frontkæmpere på Europas vegne

Loven har de seneste måneder været genstand for heftig debat, og den tekst, der tirsdag blev sendt videre til behandling i Senatet, har fået hug fra både højre og venstre.

Det borgerlige parti Les Républicains er vrede over, at islamismen ikke bliver nævnt ved navn, hvorfor flere tiltag også rammer andre trossamfund, samt at opgøret med brug af tørklæder i det offentlige rum er for spagt.

På venstrefløjen er man bekymret for, at indgreb rettet mod islamisterne kommer til at stigmatisere samtlige Frankrigs omkring seks millioner muslimer.

Men kernen i projektet – forsvaret af sekularismen som den bærende samfundsværdi – synes der at være bred opbakning til, både politisk og i befolkningen. Og mange franskmænd ser sig i den forbindelse som frontkæmpere på hele Europas vegne.

Frankrigs tidligere premierminister Manuel Valls ser Danmark som en vigtig forbundsfælle i værdikampen mod islamismen.
Frankrigs tidligere premierminister Manuel Valls ser Danmark som en vigtig forbundsfælle i værdikampen mod islamismen. Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

»Europa er nødt til at forstå, at islamisterne ikke angriber os på grund af karikaturer (...) men fordi vi udgør en civilisation. Et europæisk islam i overensstemmelse med principperne om frihed og sekularitet ville være et nederlag for dem,« som den tidligere franske premierminister Manuel Valls i november formulerede det i et interview i Berlingske.

Frankrigs »systemiske racisme«

Valls, der er en varm fortaler for Macrons projekt, ser Danmark som en naturlig forbundsfælle i værdikampen mod islamismen. Både i debatten om ytringsfriheden og lovgivningsmæssigt – eksempelvis betegner han den danske ghettolov som »meget interessant«.

Nordeuropa er da også det bedste bud på en importdestination for ideerne bag Macrons lovpakke. I hvert fald bliver han næppe trendsætter i den angelsaksiske del af den vestlige verden.

Britiske og amerikanske medier har under de seneste måneders debat kritiseret det franske initiativ så voldsomt, at præsidenten personligt har måttet tage til genmæle.

Eksempelvis beskyldte The Washington Posts Paris-korrespondent Macron for at ignorere de »strukturelle« årsager til Frankrigs problemer med islam og islamisterne – nemlig en »systemisk racisme« mod franske muslimer.

I Financial Times anklagede EU-korrespondenten Mehreen Khan præsidenten for at bruge et sprog, der er direkte inspireret af kolonitidens beskrivelser af muslimer som »illoyale« og »fremmede« elementer. Det skete i en kommentar, som avisen dog valgte at trække tilbage.

Hvad blev der af selvkritikken?

Da Macron i oktober præsenterede sin plan, skete det faktisk med en vis selvkritik. Præsidenten gav Frankrigs fortid som kolonimagt samt en forfejlet byplanlægning en del af skylden for problemerne – i særdeleshed med ghettodannelsen.

Han har også i et interview erkendt, at diskrimination af såvel muslimer som andre minoritetsgrupper eksisterer, og at de eksempelvis oftere bliver stoppet af politiet i det offentlige rum.

Den sorte musikproducer Michel Zekler blev i november gennemtævet af politifolk i sit eget studie. Det var under debatten om overgrebet, at præsident Macron erkendte ordensmagtens forskelsbehandling alt efter etnicitet og hudfarve.
Den sorte musikproducer Michel Zekler blev i november gennemtævet af politifolk i sit eget studie. Det var under debatten om overgrebet, at præsident Macron erkendte ordensmagtens forskelsbehandling alt efter etnicitet og hudfarve. Aurore Mesenge/AFP/Ritzau Scanpix

Men initiativer, der kunne rette op på den side af sagen, glimrer ved deres fravær i den endelige lovtekst, konstaterer Spaniens største avis, El País, der traditionelt støtter det regerende socialistparti, i en leder.

Avisen hilser kampen mod en »formørket ideologi« og kampen for »et sæt værdier, der som frihed og ligestilling ikke kun er franske«, velkommen.

»Men det vil ikke hjælpe meget, hvis den ikke følges op af et opgør med en politik, der gennem årtier har koncentreret befolkningen af nordafrikansk oprindelse i forstæder uden at hjælpe den økonomiske og sociale mobilitet på vej,« lyder kritikken.

Med andre ord: Macron har fat i noget, men hans nye lov halter. Især ifølge den anden side af Den Engelske Kanal, men også hen over Pyrenæerne.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa