Analyse: Macron bøjer sig for De Gule Veste, men det vil næppe stoppe protesterne

Den franske præsidents beslutning om at suspendere afgiftsstigninger på diesel og benzin kommer for sent. De Gule Vestes mange og indbyrdes modstridende krav gør det sammen med fraværet af anerkendte ledere ekstremt svært at løse en stadig mere spændt situation.

Emmanuel Macron, der her besigtiger skaderne i området nær Triumfbuen efter lørdagens voldsomme uroligheder, bøjer sig nu for demonstranternes hovedkrav i håb om at undgå en gentagelse i denne uge. Men det bliver ikke let. ETIENNE LAURENT

»Hvis vi ikke stod på kanten af en afgrund, ville jeg aldrig være blevet valgt. Jeg er skabt til at lede i stormvejr,« sagde Emmanuel Macron sidste efterår til The Guardian i et interview, der set i lyset af de seneste ugers folkelige opstand ligner en profeti.

Men selv en kaospilot kan blive tvunget til at nødlande, hvis han ikke vil være offer for elementernes rasen. Og det var, hvad den franske præsident forsøgte at gøre, da han tirsdag bøjede sig for De Gule Vestes hovedkrav.

Afgiftsforhøjelser på diesel og benzin, der skulle være trådt i kraft fra nytår, bliver suspenderet i foreløbig seks måneder. Det samme gælder forhøjelser af priserne på el og gas samt nye og skærpede regler for syn af ældre og forurenende biler, forklarede premierminister Édouard Philippe først på eftermiddagen i en TV-tale.

Le Pen advarer

Tilbagetoget kommer efter massivt pres. Ikke blot fra demonstranterne, der ud over voldsomme uroligheder desuden har forårsaget kæmpetab for fransk økonomi.

Også repræsentanter for oppositionen og erhvervslivet – heriblandt lederen af den franske arbejdsgiverforening, Geoffroy Roux de Bézieux – har indtrængende opfordret Macron til at give efter, inden situationen kommer ud af kontrol:

Inden han – med Marine Le Pens ord – ender som »den første præsident i et halvt århundrede, der bliver tvunget til at skyde mod franskmændene«.

Lederen af Rassemblement National, der er gået fem procentpoint frem i meningsmålingerne de seneste uger, var imidlertid blandt de første til via Twitter at afvise suspenderingen af afgifterne som utilstrækkelig.

Også i De Gule Vestes mange fora på de sociale medier var begejstringen til at overse. For selv om det var de grønne afgifter, som fremprovokerede de første blokader og demonstrationer, er protestbevægelsens krav de seneste uger vokset vildt i alle retninger.

Mens nogle forlanger generelle skattelettelser, vil andre have en formueskat, som Macron har afskaffet, genindført. Blandt kravene er desuden højere mindsteløn og bedre velfærdsydelser.

Og mens en af protestbevægelsens få synlige repræsentanter, Benjamin Cauchy, over for radiostationen Franceinfo forleden beskrev bevægelsens overordnede mål som et »politisk elektrochok, hvad angår borgernes medindflydelse«, argumenterede en anden, Christophe Chalençon, i Europe 1 for at overlade ledelsen af landet til en general.

Oprørets fjerde akt truer

Der er med andre ord tale om et sammensurium af politiske dagsordener holdt sammen af en dyb vrede og frustration. Og fraværet af bredt anerkendte ledere, som regeringen kan forhandle med, gør det endnu vanskeligere at løse situationen.

En gruppe moderate repræsentanter aflyste tirsdag et møde med premierminister Philippe, efter at de havde modtaget dødstrusler fra mere radikaliserede medlemmer af bevægelsen.

Alt tyder derfor på, at de seneste lørdages demonstrationer og uroligheder flere steder i landet vil gentage sig. Og Macron kan kun håbe på, at hans gestus vil svække De Gule Vestes massive støtte i befolkningen og dermed protesternes legitimitet.

»Fjerde akt« i protestbevægelsens oprør kan meget vel blive afgørende for præsidentens politiske skæbne.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa