»Puigdemont a prision!« – Puigdemont i fængsel! – er fortsat det foretrukne kampråb ved demonstrationer til fordel for Spaniens enhed. Og det er ikke kun, fordi det på spansk rimer.
Den tidligere selvstyrepræsident med fornavnet Carles personificerer for mange nationalt sindede spaniere alt det, de hader ved den catalanske separatisme.
Så meget desto større er raseriet, efter at EU-domstolen indirekte har banet vejen for et politisk comeback til den catalanske leder, der i efteråret 2017 flygtede til Belgien for at undgå retsopgøret efter det mislykkede løsrivelsesforsøg.
Dommerne i Luxembourg tildelte torsdag den spanske højesteret en ydmygende irettesættelse, da de gav en anden separatistleder – Oriol Junqueras – medhold i en klage.
Junqueras blev i maj valgt til Europa-Parlamentet, mens han sad varetægtsfængslet tiltalt for højforræderi. Spaniens øverste retsinstans nægtede at lade ham tage mandatet i besiddelse, fordi den parlamentariske immunitet risikerede at blokere retsforhandlingerne.
Men den går ikke. Hvis man har ret til at stille op, kan man også blive valgt. EU-domstolen indskærper desuden, at mandatet – og dermed immuniteten – gælder fra det øjeblik, valgresultaterne er officielle. Man behøver ikke, som de spanske dommere har fortolket, at lade sig »sværge ind«.
Selv kommer Junqueras, der siden er blevet idømt 13 års fængsel, næppe til at nyde godt af afgørelsen. Men det gør til gengæld Puigdemont, der også blev valgt i maj.
Han behøver nu ikke møde op i Madrid, hvor han med 100 procents sikkerhed ville blive arresteret. Europa-Parlamentet tog allerede fredag konsekvensen af dommen og tildelte Puigdemont en midlertidig akkreditering som medlem af forsamlingen.
»Fristed for kupmagere og terrorister«
Hvordan den tidligere selvstyrepræsident vil bruge sin genvundne bevægelsesfrihed, står endnu uklart.
Han vælger næppe at satse hele butikken og flytte tilbage til Catalonien. Men i eksempelvis den franske grænseby Perpignan ville Puigdemont være meget tættere på begivenhederne i Barcelona, hvor hans folk formentlig vil oprette en repræsentation.
Når især borgerlige spanske meningsdannere og enkelte politikere de seneste dage har givet raseriet mod »Europa« frit løb, handler det imidlertid også om selve irettesættelsen.
Den udgør »en fornærmelse mod Spanien og mod retfærdigheden«, hævder en repræsentant for det højrenationale parti Vox, der beskylder EU for at være »et fristed for kupmagere og terrorister«.
Og selv om tonen hos det konservative Partido Popular er mere moderat, har partiledelsen demonstrativt undladt at udtrykke respekt for EU-domstolens afgørelse.
Kort efter, at den blev kendt, gik en kampagne for »Spexit« viralt i de sociale medier.
Et adios til EU er svært at forestille sig. Men indignationen over, at europæiske retsinstanser nu adskillige gange har blandet sig i opgøret med de catalanske separatister, er udbredt.
Og Vox, der ved valget i november blev Spaniens tredjestørste parti, abonnerer i forvejen på samme EU-skepsis som italienske Lega og franske Rassamblement National.
Fortsættelse følger.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
