Catalansk bombe: Varetægtsfange og separatistleder valgt til Europa-Parlamentet

Carles Puigdemont og Oriol Junqueras, der stod i spidsen for catalanske løsrivelsesforsøg i 2017, er begge blevet valgt til Europa-Parlamentet. Dermed er det endnu en gang lykkedes at »internationalisere« konflikten i den østspanske region.

Carles Puigdemont taler pr. videokonference fra sit eksil i Belgien, efter at den flygtede catalanske separatistleder søndag blev valgt som ny spansk europaparlamentariker.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Det var efter en mildest talt usædvanlig valgkamp, at Carles Puigdemont og Oriol Junqueras søndag hver sikrede sig et mandat i Europa-Parlamentet.

Begge måtte dog deltage i deres respektive kampagner pr. stedfortræder samt via videokonference.

Puigdemont, fordi han opholder sig i Belgien på flugt fra anklager om oprørsforsøg. Junqueras, fordi han sidder varetægtsfængslet i samme sag.

De to catalanske politikere var henholdsvis præsident og vicepræsident i selvstyreregeringen, der i oktober 2017 forsøgte at løsrive den vigtige østspanske region efter en ulovlig folkeafstemning.

Det uafhængige Catalonien blev aldrig til noget, fordi centralregeringen i Madrid – med støtte fra EU – straks satte separatistlederne fra bestillingen og suspenderede selvstyret.

Samtidig indledte de spanske myndigheder et retsopgør med krav om op til 25 års fængsel for oprørsforsøg. En tiltale, som Puigdemont valgte at flygte fra, mens Junqueras sidder på anklagebænken i en retssag, der ventes afsluttet i løbet af de kommende uger.

En varm kartoffel på EUs bord

Spaniens barske reaktion på løsrivelsesforsøget har imidlertid på ingen måde fået de catalanske separatister på »bedre« tanker og endnu mindre løst problemerne med regionen.

Sidste år afviste en tysk domstol at udlevere Puigdemont, der var blevet anholdt nær grænsen til Danmark, fordi den fandt oprørsanklagerne mod ham overdrevne.

Og med valget af den tidligere selvstyrepræsident og Junqueras til Europa-Parlamentet er det endnu en gang lykkedes at »internationalisere« konflikten om Catalonien.

Selv om de spanske myndigheder modvilligt har godkendt separatistledernes valgbarhed, vil de gøre alt for at forhindre dem i rent faktisk at udøve deres nye politiske hverv.

Eksempelvis ved at anholde Puigdemont, hvis han – sådan som loven kræver – møder op i Spanien for formelt at bekræfte sit mandat.

Men vil han i så fald være beskyttet af immunitet som europaparlamentariker?

Det er blot et af de kringlede juridiske spørgsmål, som valget af Puigdemont og Junqueras efter al sandsynlighed nu vil tvinge EU-institutionerne til at tage stilling til. Med risiko for at fremprovokere rasende spanske reaktioner.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa