Skal man tro demonstranterne, gør Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, klar til et folkemord: Pfizer-vaccinen, som præsidenten nu vil påtvinge sundhedsarbejdere, sidestilles med kz-lejr-gassen Zyklon B, mens indførelse af et coronapas er som jødeghettoer og apartheid.
Og det bliver ikke ved snakken. Dødstrusler, storm mod politikeres lokaler og hærværk mod vaccinationscentre har akkompagneret de seneste dages protester. Er en ny opstand – få år efter, at »de gule veste« rystede Frankrig i sin grundvold – ved at bryde ud i et af Europas mest vaccineskeptiske lande?
I hvert fald var mange af ingredienserne til en eksplosiv cocktail til stede under weekendens ikke færre end 136 demonstrationer, der samlede mindst 114.000 i en lang række franske byer.
Borgerretsorganisationen Ligue Internationale Contre le Racisme et l'Antisémitisme fordømmer demonstranternes historieløse paralleller til Holocaust.
Adskillige af de mest fremtrædende »gule veste« var mødt op. Det samme var fremtrædende højrenationale politikere som Marine Le Pens tidligere højre hånd, Florian Philippot, og lederen af partiet Debout La France, Nicolas Dupont-Aignan.
Og selvom la France Insoumise fra den anden ende af det politiske spektrum ikke deltog, har også det venstrepopulistiske parti meldt sig under fanerne i kampen mod Macron-regeringens nye forholdsregler.
Kovending i spørgsmål om vaccinetvang
Den supersmitsomme deltavariant af coronavirussen har over alt i den vestlige verden vendt op og ned på politikernes sommerplaner for pandemiens slutfase og vejen tilbage til normalitet.
Da Macron for en uge siden tonede frem på skærmen for at tale til franskmændene forud for nationaldagen 14. juli, var det da også med et stærkt kontroversielt budskab.
Præsidenten har tidligere udtrykkelig svoret, at vaccination ikke ville blive gjort obligatorisk, men nu fik piben en anden lyd.
Hvis ikke alle sundhedsarbejdere inden 15. september er vaccineret, vil de blive straffet og risikerer i sidste instans fyring. Men ikke nok med det.
Den franske regering indfører også i løbet af de kommende uger et coronapas for adgang til først kultur- og forlystelseslivet samt senere barer og restauranter, offentlige transportmidler og indkøbscentre, blandt andet.
Forholdsreglerne vedtages på et regeringsmøde mandag og hastebehandles i parlamentet i løbet af ugen, så de kan træde i kraft hurtigst muligt.
Det ligner en perfekt storm
Både hastværket og den radikale kursændring i spørgsmålet om vaccine giver mening set fra et rent epidemiologisk synspunkt.
Antallet af smittede pr. 100.000 er i løbet af den seneste uge steget med 80 procent i Frankrig, og incidensen vokser dermed hurtigere end nogensinde under pandemien.
Med vaccinerne har vi fået et alternativ til de både økonomisk og socialt kostbare nedlukninger, og derfor kan det kun gå for langsomt med at få stukket så mange som muligt.
Samt at lægge pres de tvivlrådige, så vi kan nå op på den forjættede flokimmunitet.
Men i et land, hvor skepsis over for vacciner er den største i Vesteuropa, er beslutningen om at tvinge sundhedsarbejderne – samt at banke resten på plads med begrænsninger i bevægelsesfriheden – eksplosiv.
Læg dertil en stolt tradition for at gå på barrikaderne mod politiske indgreb og mange franskmænds oplevelse af, at verden generelt er af lave med stadige terrortrusler, galopperende kriminalitet og kulturkrig på kryds og tværs.
Det ligner unægtelig en perfekt storm, som er ved at trække op over Élysée-palæet blot ni måneder før næste års præsidentvalg.
Macrons gode grunde
Macron virker imidlertid fast besluttet på at ride stormen af. Og der er gode grunde til, at han ikke frygter en gentagelse af »de gule vestes« oprør eller det, der er værre endnu.
Da »de gule veste« fra efteråret 2018 og flere måneder frem hver lørdag satte Frankrigs i undtagelsestilstand, havde de bred støtte i befolkningen det meste af vejen. Også da demonstrationerne udviklede sig voldeligt.
Anledningen var en miljøafgift, men konflikten ramte samtidig lige ned i den betændte brudflade mellem by og land, mellem urbane hipstere og bonderøve, og dermed lige ned i et af Frankrigs største problemer.
I spørgsmålet om coronapas og vaccinetvang for udvalgte grupper har regeringen opbakning fra henholdsvis cirka 60 procent og cirka 75 procent af franskmændene.
Samtidig har Macrons tale og annonceringen af de nye indgreb fået antallet af vaccinationsbookinger til at stige eksplosivt. Ikke mindst blandt de helt unge, der for øjeblikket udgør flertallet af smittede.
Mens 114.000 vrede franskmænd lørdag gik på gaden, bestilte 210.000 andre i løbet af dagen tid til det første stik, noterer man sig med tilfredshed i regeringen.
Selvom kun et mindretal deltager i og støtter protesterne, kan protesterne sagtens blive dramatiske. De kommende dage og uger vil vise, hvor langt vaccinemodstanderne er klar til at gå.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
