Analyse: De kalder sig »jernmænd«, men de er skyld i blødt Brexit

De beskylder Theresa May for alt fra at være »landsforræder« til at have ødelagt Brexit. De hårde brexiteers i det britiske parlament er rasende over, at hun nu forhandler med Labours Jeremy Corbyn og andre, men det er i bund og grund deres egen skyld, at det er kommet dertil.

Spartaneren Mark Francois i sit element – han talte i fredags for hundredvis af ligesindede hårde brexiteers forsamlet ved parlamentet i London. Kirsty O'Connor/Ritzau Scanpix

Det er dem, som vil have det allerhårdeste Brexit. Det er også dem, som råber allerhøjest, og som bruger den slags udtryk, som kunne være en ordret udskrift af et skænderi på et morgenværtshus.

Tag f.eks. Mark Francois, der er én af dem. Mandag aften på BBC udsendte han live en bandbulle mod sin partifælle, den milde og tørre finansminister Philip Hammond: »Hvis du lytter derude, Hammond, så er her mit broderlige budskab til dig: Rend mig i røven ...«