Pludselig virker Angela Merkel ikke mere så altovervældende magtfuld. Danskere og de fleste andre i EU har vænnet sig til, at en tysk forbundskansler i realiteten bestemmer det meste – og i hvert fald mere end alle andre i Europa.

Men i Tyskland er Merkels magtesløshed et faktum, der i øjeblikket bliver understreget, udstillet og afsløret dag efter dag. Så hvordan er det kommet dertil, at Merkel måske ligefrem misunder den britiske premierminister?