Mindst 2.350 personer benyttede sig af påskeugen til at krydse grænsen fra Norge til Sverige. Mange tog på indkøbsture for at købe »tobak, snus og madvarer« i de svenske butikker, der for nordmænd svarer til Tysklandsture for danskere.

Men det er bare slet ikke i orden midt under en alvorlig virusepidemi, lyder beskeden fra de norske myndigheder. Så hvor der nu er krav om 14 dages karantæne efter en sviptur til Sverige, kan det om få dage blive rigtigt dyrt, hvis man vælger at se stort på de norske myndigheders advarsler om smittefare.

Hvis man velvidende om risikoen og med vilje bringer sig selv i karantæne, skal det koste. Det er essensen i en stramning af reglerne for understøttelse, sygedagpenge og løn i karantæneperioder, efter at man har været i udlandet.

»Det skal tydeliggøre konsekvenserne af, at man med vilje pådrager sig karantæne for eksempel ved at rejse til Sverige for at købe ind,« siger en talsmand for den norske arbejds- og socialforvaltning, NAV, til NRK.

Præcis hvordan reglerne bliver, er endnu ikke oplyst. I øjeblikket ser de norske myndigheder på et udkast til stramningerne. Men det kan blive et spørgsmål om få dage, inden de nye regler er på plads og gældende, erfarer NRK.

Den norske justitsminister, Monica Mæland, har på myndighedernes daglige pressekonference sagt, at regeringen ikke havde forestillet sig, at nogen med vilje ville pådrage sig karantæne.

Arbejdsgivere enig i stramninger

Norge har i lighed med Danmark planlagt en mindre åbning af samfundet efter en periode med et faldende antal smittede og indlagte. I Sverige er der derimod et stort antal smittede, høje dødstal og mange indlæggelser.

Derfor bliver Sverige regnet for et højrisikoland af de norske myndigheder. I øjeblikket udløser en tur til Sverige automatisk 14 dages karantæne, medmindre turen er nødvendig for at pendle til og fra arbejde i Sverige eller turen finder sted som en endagstur for at tilse sommerhus eller hytte i det svenske uden indkøb eller kontakt med lokale.

Norges største brancheorganisation for erhvervslivet, NHO, bifalder ifølge NRK stramningerne af karantænereglerne. Direktør i NHO, Nina Melsom, siger, at reglerne for lønkompensation og initiativer for at begrænse smitten bliver undergravet, hvis folk derefter uden videre udsætter sig selv for risiko.

Hun mener, at arbejdsgiverne med de nye regler kan skærpe kursen over for ansatte, der bevidst har bragt sig selv i karantæne:

»Det er vigtigt, at vi følger de fastlagte regler på den måde, de er ment til fællesskabets bedste. Det er ikke til fællesskabets bedste, hvis en arbejdstager bevidst bringer sig i en situation, hvor man ikke kan udføre et arbejde for sin arbejdsgiver.«

Samtidig med den bebudede regelstramning har det norske svar på Bagmandspolitiet, Økokrim, offentliggjort en trusselsvurdering for 2020, hvor man advarer om, at de »tillidsbaserede støtteordninger« til erhvervslivet kan blive udnyttet i svindelsager.

Økokrim mener, at der vil dukke sager op, hvor både organiserede kriminelle og pressede erhvervsfolk har benyttet sig af konkurskriminalitet. Det norske bagmandspoliti har desuden oplysninger om, at arbejdsgivere har afskediget medarbejdere midlertidigt med lønkompensation, men samtidig har hyret dem til sort arbejde.