Måske sidder du i et møde, mens du læser denne artikel. Det kan også være, at du er i fuld gang med en opgave og lige skæver til nyhederne på telefonen imens. Hvis det er tilfældet, er du ikke alene.
De fleste kender fænomenet multitasking. Færre har hørt om begreberne »switchtasking« eller »shifttasking«, der også dækker over, at vi prøver at gøre flere ting på en gang. Med en fed streg under prøver, hvis man spørger psykolog og forfatter Henrik Tingleff.