Andy Byron og Kristin Cabot gjorde noget, som millioner af mennesker verden over gør hver eneste dag.
Han var administrerende direktør i techfirmaet Astronomer, og hun var hr-chef. Han er gift, og det er hun angiveligt også.
Men de er ikke gift med hinanden, og alligevel stod de midt i varm omfavnelse til en Coldplay-koncert, da de pludselig dukkede op på storskærmen.
De gemte sig i skam, og Coldplays forsanger, Chris Martin, sagde, at »enten har de en affære, eller også er de bare meget generte«.
Derfor blev oplevelsen ikke kun delt på storskærmen, men også via sociale medier til alle de små skærme, som vi går rundt med i lommen.
Internettets detektiver fandt imponerende hurtigt ud af, hvem parret var, og torsdag, dagen efter koncerten, var Andy Byron i toppen af Googles »trending«-liste over søgninger i USA, og endda også i Danmark.
Hele verden hånede de to mennesker og deres affære, selvom de hverken var kendte eller berømte.
Nu er det tilsyneladende blevet tid til en vis selvransagelse.
Som kulturskribent og forfatter Kat Rosenfield skriver i mediet The Free Press, så blev der begået en kollektiv afstraffelse, som er langt mere skadelig og skamfuld end to personers utroskab:
»Det var en fuldboret offentlig udskamning; gennemsyret af en sindsforvirret og ondskabsfuld glæde, som vi ikke havde oplevet, siden sidste gang millioner af fremmede samledes for at ødelægge nogens liv,« skriver hun syrligt.
Hun mener, at den ondskabsfulde glæde blev forstærket af, at de involverede tilhørte grupper, som mange elsker at hade: »Direktører, hr-repræsentanter, rige mennesker med hørskjorter og dyre striber i håret. Coldplay, for den sags skyld«.
Men når vi finder glæde ved andre menneskers ulykke og ruinering, så gør vi os selv til monstre, er Rosenfields pointe.
Forskel på folk
Jeffrey Sonnenfeld, professor i ledelse ved Yale University, har et lignende bud på, hvorfor øjeblikket er blevet delt så heftigt, siger han til The Wall Street Journal.
For det var en rig direktør og en hr-chef, der blev taget på fersk gerning i noget, der næppe lever op til de fleste selskabers egne personalepolitikker.
Derfor tiltrak klippet en del af den vrede mod »ledelsesklassen«, der ulmer i befolkningen, siger han.
»Der er en vis skadefryd forbundet med dette. Her er et opgør mellem dem, der har noget, og dem, der ikke har noget,« siger han til The Wall Street Journal.
For medarbejdere har i stigende grad mistet tilliden til virksomhedsledere i de senere år.
Ifølge det globale kommunikationsfirma Edelman er andelen, der ikke stoler på, hvad virksomhedsledere siger, steget med 21 procent siden 2021, skriver The Wall Street Journal.
Og det er sket, efter årtier med stigende kløfter mellem lønningerne for direktører og almindelige lønmodtagere i USA.
Ifølge magasinet Fortune tjente administrerende direktører i 1965 21 gange mere, end den gennemsnitlige lønmodtager.
I 2023 tjente de administrerende direktører 290 gange mere end den gennemsnitlige lønmodtager.
Fra 1978-2022 steg direktørlønningerne i store selskaber ifølge Fortune med 878 procent, mens arbejdernes løn steg med 4,5 procent i samme periode. Begge tal er korrigeret for inflation.
En skribent i det britiske medie UnHerd, der har et konservativt snit, mener dog, at historien grundlæggende handler om noget mere dybtliggende end økonomisk ulighed:
Vi kan ikke lade være at sladre.
Ny etik
Hos UnHerd skriver klummeskribent og forfatter Matthew Gada, at han ville ønske, at han ikke vidste, hvem Andy Byron og Kristin Cabot er.
Men det gør han nu – på grund af måden, som vi på sociale medier i tiltagende grad holder øje med hinanden og skriver om hinanden.
For mennesket har en tendens til at ville sladre og udskamme, men de sociale medier gør, at både emnerne for sladder er blevet flere, ligesom selve sladderen også bliver forstærket.
»I den globale landsby er det som i enhver anden landsby – man skælder ud, straffer, er opslugt af rygter og har intet bedre at tage sig til.«
Ifølge ham kunne enhver af os have været Andy Byron eller Kristin Cabot.
»Fejlbarlige mennesker på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Alle kan begå en kritisabel – men irrelevant for resten af os – fejl foran kameraet og blive personligt tilintetgjort,« skriver han.
Han mener derfor, at der er behov for en ny etik, når det kommer til privatlivet.
Vi skal ifølge ham blive bedre til at tøjle vores trang til at sladre, og ikke deltage i »den digitale stening« af folk som Byron og Cabot.
Spørgsmålet er, om trangen lader sig tøjle.
Ud over skammen over, at hele verden nu kender til hans utroskab, har episoden nu også fået den konsekvens, at Andy Byron sagde sit job op i Astronomer, meddelte virksomheden lørdag.
