Er du også flygtet fra en chef, der råber og skriger? Pas på, her er hans afløser

Den koleriske chef, der kan slippe afsted med at råbe og skrige ad medarbejderne, er yt. Men glæd dig ikke for tidligt. Den nye ledertype er på ingen måde rarere. Tværtimod. 

Vi har formentlig alle været der: Chefen er så kolerisk og umulig, at det letteste bare er at makke ret. 

Ellers får man »en tur i maskinen«: bliver råbt ad og ydmyget foran sine kolleger, uden at det får konsekvenser.