Vismænd glæder boligejere: Forventer større prisstigninger

De økonomiske vismænd skruer op for forventningerne til husprisernes udvikling, efter at boligmarkedet viste sig at være langt mere modstandsdygtigt over for corona, end vismændene oprindeligt frygtede. Knap 60.000 kroners yderligere friværdi er på vej til den gennemsnitlige husejer.

Der er udsigt til, at friværdien i danskernes parcelhuse vokser yderligere, vurderer eksperterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det er langtfra gået så slemt på boligmarkedet, som de økonomiske vismænd forventede i foråret, da coronavirussen rullede ud over verden.

Derfor opjusterer de nu deres prognose for udviklingen i huspriserne voldsomt.

Nu forventer de økonomiske vismænd, at huspriserne vil stige med tre procent i både 2020 og 2021 og dermed fortsætter opad i samme tempo som i 2019. Og der er noget mere opmuntrende læsning for husejerne end i den foregående melding i begyndelsen af april. Dengang mente vismændene, at huspriserne i år kunne falde med otte til 11 procent.

Nogle steder kan priserne endda stige endnu mere, mener Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, landets største långiver.

»Der er tale om en markant opjustering af forventningerne, men det er i min optik meget realistisk, at vi ender med en prisvækst omkring de tre procent i 2020 – nogle steder i landet vil den formentlig blive højere og være tættere på fire procent,« skriver hun i en kommentar.

Hun påpeger videre, at vismændene ikke står alene med deres vurdering af, at coronakrisen tilsyneladende ikke har ramt boligmarkedet.

»Danskernes lyst og evne til at købe bolig under corona har over en bred kam overrasket de fleste iagttagere, undertegnede inkluderet. En vækst i huspriserne i år på tre procent vil betyde, at et gennemsnitlig dansk parcelhus på 142 kvadratmeter, som i 2019 kostede 1.985.870 kroner, vil have øget sin værdi med cirka 59.600 kroner, når vi gør 2020 op,« skriver hun.

Huspriserne har allerede sat prisrekord under corona, og antallet af bolighandler var samlet set fra januar til september i år 25 procent højere end i fjor.

Chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit peger også på en enkelt nyhed fra vismændene, som nogle boligejere vil være kede af, nemlig deres renteprognose.

»I 2020 forventer vismændene, at den gennemsnitlige rente på et 30-årigt realkreditlån ender på 1,2 procent, mens de i 2025 forventer, at renten vil være steget til det dobbelte – det vil sige 2,4 procent. I et historisk lys er en rente på 2,4 procent stadig meget lav, men hvis man har et variabelt forrentet lån, er det selvfølgelig altid rarere, når renten falder,« skriver hun i sin kommentar.

Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark påpeger også i sin kommentar, at alle økonomer har taget fejl af boligmarkedets modstandsdygtighed over for det store fald i væksten i økonomien som følge af corona. Hans prognose for huspriserne er præcis den samme som vismændenes.

»Regeringen er efterhånden den eneste tilbageværende prognosemager, der venter prisfald på boligmarkedet i år. Denne prognose må man formode ville blive oprevideret til positivt terræn i dag, hvis Finansministeriet skulle lave et nyt prognoseskøn,« mener Christian Hilligsøe Heinig, som dog også bider mærke i, at vismændene har lavet et såkaldt negativt scenarie ved siden af prognosen, som kan blive en realitet, hvis smittespredningen eskalerer yderligere i løbet af vinteren, og en vaccine lader vente på sig.

»Det øger i så fald risikoen for, at sundhedskrisen ender ud i en mere traditionel økonomisk recession, hvilket også vil ramme negativt ind på boligmarkedet. Boligmarkedet har historisk set været meget afhængigt af de økonomiske konjunkturer, og der er grænser for, hvor længe boligmarkedet kan være afkoblet fra den økonomiske aktivitet og udviklingen på arbejdsmarkedet,« skriver cheføkonomen.

I det negative scenarie ender boligpriserne ved udgangen af 2021 omtrent fem procent under det aktuelle prisniveau.