Tidlig pension kan koste den enkelte dansker dyrt: Her er regningen

Før den enkelte dansker går efter den tidlige pension, bør han eller hun have med i regnestykket, at den for de fleste vil udhule den private pensionsopsparing for resten af livet.

Pensionister med lyst til et tidligt otium må være forberedt på, at dette har en omkostning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vil ikke være gratis at udnytte regeringens tilbud om at gå på pension et til tre år før pensionsalderen. For tidlig pension vil udløse en betydelig regning for den resterende pensionstilværelse.

Statsminister Mette Frederiksen præsenterede tirsdag regeringens udspil om ret til tidlig pension. Udspillet giver personer med 42, 43 eller 44 års anciennitet ret til at trække sig tilbage et, to eller tre år, før de oprindeligt havde ret til dette.

Tidlig tilbagetrækning vil dog for det første gøre et betydeligt indhug i den enkelte danskers pensionsformue, såfremt pensionen sættes i gang op til tre år før det officielle og planlagte pensionstidspunkt.

Dette betyder nemlig, at der tages hul på formuen tre år tidligere, og at der indbetales penge tre år mindre. Både PFA og Velliv har beregnet, hvordan det vil ramme en pensionsopsparing, at man ikke arbejder frem til folkepensionstidspunktet.

PFAs beregninger for en dansker med en årsindkomst på 360.000 kroner og en pensionsindbetaling på 12 procent af lønnen viser, at der vil ske et fald på otte procent i de årlige pensioner fra opsparingen.

»Når man stopper indbetalingen, falder den forventede pensionsydelse med cirka tre procent pr. år, man stopper tidligere,« konkluderer økonom Carsten Holdum fra PFA.

Han har i beregningerne antaget, at man stopper indbetalingen det valgte antal år før pensionstidspunktet, hvorefter pensionsopsparingen blot forrentes. Dertil kommer, at den tidlige offentlige pension kun udløser en årlig indtægt på 162.600 kroner om året, hvilket vil udgøre et betydeligt fald i indtægten, medmindre man tager hul på sin pensionsopsparing.

»Dette kan løses ved at starte udbetaling af pension, og i så fald bliver det samlede indtægtsfald tilsvarende større, når pensionen strækkes over et til tre år mere,« påpeger Carsten Holdum, som har medregnet samtlige pensionistydelser.

Et fald på 20 procent

Pensionsselskabet Velliv har ligeledes regnet på de isolerede konsekvenser af tidlig pension for opsparingen for en dansker med en årlig indkomst på 300.000 kroner og 12 procent i pensionsbidrag.

Velliv kommer frem til, at vedkommende vil få udbetalt 121.000 kroner i livsvarig pension før skat fra sin egen opsparing, hvis han eller hun går på pension som 68-årig. Der vil dog kun være 98.000 kroner om året, hvis udbetalingerne sættes i gang som 65-årig.

»Altså en nedgang i udbetalingerne på cirka 20 procent resten af livet,« konkluderer cheføkonom Jens Christian Nielsen.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger til konsekvenserne for den private opsparing, at udspillet er målrettet nedslidte danskere.

»Jeg tror, det vil være sådan, at folk, der får den ret, vil fortsætte med at arbejde, hvis de kan, for dette er mere lukrativt økonomisk. Pensioner er forskellige, og den enkelte må gøre op med sig selv, hvordan man vil gøre det, men vi giver en mulighed for nogle, der har arbejdet, siden de var teenagere,« siger han.

Nyt samspilsproblem

Velliv-cheføkonom Jens Christian Nielsen påpeger desuden, at en opsparet pensionsformue på over to mio. kroner udløser modregning i en tidlig pension.

Det betyder, at regeringens forslag ifølge cheføkonomen skaber et nyt såkaldt samspilsproblem – at det ikke kan betale sig at spare op til egen pension. Folketinget har ellers møjsommeligt arbejdet for at fjerne andre samspilsproblemer fra pensionssystemet, men dette forslag kan altså skabe et nyt, påpeger Jens Christian Nielsen.

»Bliver forslaget en realitet, vil det faktuelt betyde, at der indføres et nyt samspilsproblem med en hård beskatning af den sidst indbetalte krone. Dette står i modsætning til, at Folketinget så sent som i 2018 med stort flertal besluttede at tilpasse pensionssystemet med det formål at løse samspilsproblemet, så der for alle vil være en klar økonomisk fordel i at spare op til pension,« siger Jens Christian Nielsen.

Vellivs beregninger viser, at en dansker med en pensionsformue på tre mio. kroner kan blive ramt af en effektiv beskatning på udbetalingen af den nye pensionsydelse på 55 procent. Hvis formuen er på fire mio. kroner, vil den effektive beskatning være på 70 procent.

Frygt for spekulation

Blandt de 60- og 61-årige danskere har 21 procent en pensionsopsparing på mindst to mio. kroner, fremgår det af data fra brancheforeningen Forsikring & Pension.

Kriteriet med beløbsgrænsen kan føre til, at danskere spekulerer i at holde deres pensionsopsparing under de to mio. kroner, påpeger tænketanken Kraka.

»En grænse for, hvor høj den private pensionsopsparing må være for at få ret til tidlig pension, må forventes at føre til planlægning, hvor påtænkte midler placeres andetsteds,« skriver analysechef Jesper Kühl i en kommentar.

Han peger på, at danskere måske kan omlægge deres opsparing til afbetaling på fast ejendom eller fri opsparing, hvor det ikke vil føre til, at vejen til en tidlig pension spærres. Denne type spekulation i at holde sig under bestemte beløbsgrænser ses i mange andre sammenhænge i Danmark – eksempelvis ved grænsen mellem lav og høj aktieskatteprocent, påpeger analysechefen.