Regeringen klar med en ukendt regning til bilisten i firmabil

Med finanslovens stramning af skat på leasede firmabiler kender den ansatte ikke sin fremtidige skat, idet han eller hun takker ja til en firmabil. Skatten på en typisk firmabil kan stige med 10.000 kroner om året, viser beregninger foretaget af FDM.

I finansloven argumenterer regeringen for ændringen ved at påpege, at den lavere beskatning giver »et incitament til at aflønne medarbejdere med fri bil frem for kontantløn«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det bliver dyrere at køre i en firmabil, som arbejdsgiveren har leaset, idet der med finansloven for 2020 følger en stramning af beskatningen af leasede firmabiler.

I realiteten lægges der også op til, at medarbejderen i firmabilen tidligst kender sin skat fire måneder efter, at bilen er indregistreret.

»Det vil fremadrettet bliver dyrere at køre i en firmabil, der er leaset, fordi man får et højere beskatningsgrundlag,« slår Niels Sonne, statsautoriseret revisor hos Deloitte, fast.

Baggrunden er, at det såkaldte beskatningsgrundlag for firmabiler typisk er betydeligt lavere end den listepris, som private bilkøbere bliver præsenteret for hos forhandleren. Bilisten i firmabilen betaler derimod skat i forhold til beskatningsgrundlaget og kommer altså billigere til bilen end den almindelige bilkøber.

Dette vil regeringen sætte en stopper for. Fremover skal firmabiler beskattes efter samme pris, som bilen koster i almindelig handel.

For at sikre dette vil regeringen benytte et værktøj, som den tidligere regering indførte for at sætte en stopper for en fidus, der typisk gav meget dyre, leasede firmabiler en påfaldende lav registreringsafgift.

Justering af beskatningsgrundlag

Værktøjet er i realiteten en vurdering af firmabilen, som finder sted, fire måneder efter at bilen blev indregistreret. Er bilen blevet indregistreret til en unaturlig lav pris, bliver registreringsafgiften reguleret op i forhold til vurderingen.

»Denne stramning slog ikke igennem på den skattemæssige del, for skattemæssigt kørte man videre med det oprindelige skattegrundlag. Det er det, man nu strammer op på,« forklarer Niels Sonne.

Nu vil regeringen altså anvende samme vurdering af den fire måneder gamle bil til at justere beskatningsgrundlaget.

Dette efterlader dog medarbejderen i firmabilen med det problem, at den endelige skat ikke er kendt, før vurderingen er foretaget efter de fire måneder, påpeger adm. direktør Gunni Mikkelsen, De Danske Bilimportører.

»Intentionen – altså, at man skal beskattes af markedsprisen – er vi grundlæggende enig i, men metoden bryder vi os ikke om. Man skal ikke bruge den genberegnede værdi, for den kender man først om fire måneder. Vores forslag er at anvende listeprisen, men den er endnu højere, så man burde sætte satsen på de 25 procent ned til eksempelvis 20 procent,« siger Gunni Mikkelsen.

Han påpeger desuden den usikkerhed, der er ved at basere skatten på genberegning af værdien på en brugt bil:

»Hvis markedet falder, falder den genberegnede pris også. Skal man så have penge tilbage? Vi forstår intentionen, men synes, metoden er forkert.«

Gunni Mikkelsen og andre kilder i firmabilbranchen påpeger, at årsagen til de lave beskatningsgrundlag er kombinationen af flåderabat og danske bilafgifter.

»Hvis man får en bil, der koster 450.000 kroner, til 400.000 kroner med rabat, så bliver beløbet jo gearet af det danske afgiftsystem,« siger Gunni Mikkelsen.

En stor flådeoperatør, der endnu ikke vil blande sig i debatten om finansloven, påpeger, at den ansatte med en firmabil ikke længere vil få gavn af de store flåderabatter, hvis han eller hun skal betale skat efter listeprisen. Desuden vil systemet med genberegningen medføre mere bureaukrati hos leverandøren af firmabilen, der skal beregne den nye skat, og hos virksomhedens lønkontor, der skal justere medarbejderens skat.

Ekstraregning på 10.000 kroner

I finansloven argumenterer regeringen for ændringen ved at påpege, at den lavere beskatning giver »et incitament til at aflønne medarbejdere med fri bil frem for kontantløn«. Dette skyldes ifølge regeringen, at »beskatningsværdien ofte vil være mindre, end den reelle markedsværdi for almindelige privatpersoner«.

»Den stramning, der bliver lagt op til, siger – så vidt jeg har forstået – at beskatningsgrundlaget skal være det samme som bilens pris. Hvis en bil koster 434.000 kroner, så er det altså også den pris, som bilen skal beskattes ud fra. Hidtil har beskatningsværdien ofte været et godt stykke under nyprisen,« forklarer Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.

Ifølge FDM-beregninger på to bilmodeller kan en stigning i beskatningsgrundlaget på 100.000 kroner betyde en ekstra skatteudgift på 10.000 kroner årligt til medarbejderen med en leaset firmabil.

I Business Danmark bryder man sig ikke om udsigten til en mærkbar stigning i udgiften ved at køre i leaset firmabil. Fagforeningen med speciale i salg og marketing repræsenterer cirka 30.000 medlemmer, hvoraf 20.000 kører i leaset firmabil.

Formand for Trafik- og Vejpolitisk Udvalg i Business Danmark, Lars Bundgaard, mener, at det bliver en urimelig hård regning, der nu rammer foreningens medlemmer. Samtidig påpeger han, at ændringen i beskatningen af leasede firmabiler kan få uhensigtsmæssige konsekvenser med hensyn til valget af bil.

»Det kan få den betydning, at mange muligvis vil vælge en mindre bil og fravælge sikkerhedsudstyr,« siger Lars Bundgaard.