Mens de private bilkøbere kan glæde sig over et prisfald på langt de fleste biler på grund af de nye bilafgifter, er der bremset hårdt op for billeasing til både private og virksomheder.
Det kan tilsyneladende ikke lade sig gøre at beregne nye priser på leasing på grund af for mange uklarheder i forslaget. Og som det er skruet sammen, vanker der økonomiske smæk til for eksempel virksomheder og kommuner, der er storforbrugere af leasede biler, hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, når Folketinget går i gang med at behandle forslaget 25. oktober.
Smækket kommer, når værdien af en leaset firmabil skal genvurderes efter fire måneder.
Normalt indkøbes leasingbiler i store partier med store rabatter, og når bilerne efter fire måneder skal vurderes som enhver anden, tilsvarende brugt bil på markedet til listeprisen, er der udsigt til en solid værdistigning i forhold til den pris, som leasingselskabet kunne opnå.
Denne nye, forhøjede værdi og dermed registreringsafgift skal virksomheder betale i form af en forhøjet leasingydelse, mens medarbejderne dog går fri af at skulle betale skat af den forhøjede værdi.
I en mail til Berlingske bekræfter Skatteministeriet, at indgrebet er helt bevidst.
»Afgifterne på leasingbiler har i mange tilfælde været meget lave som følge af bl.a. kreative anvendelser af afgiftsreglerne. Således har virksomhederne også kunnet drage nytte af de lave priser,« hedder det i mailen.
»Det rettes der op på med de nye regler, sådan at det fremover bliver en korrekt markedspris, der ligger til grund for afgiftsberegningen,« skriver Skatteministeriet.
Dansk Supermarked Group er en af de virksomheder, der med ca. 550 firmabiler i Danmark på hvide plader allerede nu mærker konsekvenserne af de nye regler, oplyser Allan Møller Sørensen, som er direktør med ansvar for området i Dansk Supermarked.
Han har ud fra oplysningerne i den foreløbige aftale, der er indgået, beregnet merudgiften til en firmabil i mellemklassen til at være knap 26.000 kr. eller godt 700 kr. om måneden i leasingperioden.
»Enten æder vi som virksomhed den merudgift og sender den videre til vores kunder, eller også skal vi som virksomhed tørre den af på medarbejderne som øget egenbetaling,« siger Allan Møller Sørensen.
Han påpeger, at hvis Dansk Supermarked Group og lignende virksomheder begynder at vælge mindre biler på grund af beskatningen, så hænger præmisserne for lovforslaget ikke sammen – det er nemlig at fremme mere sikre biler.
»Højere priser til vores kunder går stik mod intentionen med afskaffelse af fjollede afgifter såsom nøddeafgift og sanering af afgifter i øvrigt, som jo netop fra regeringens side havde til hensigt at sikre billigere varer,« siger Allan Møller Sørensen.
KL: Det vil koste kommunerne
Kommunernes Landsforening (KL) gør i sit høringssvar også opmærksom på, at leasingfirmaer kan opnå en mængderabat ved indkøb af bilerne, som gives videre til kommunerne i form af lavere driftsudgifter, end hvis kommunen selv skulle købe bilerne.
Desuden risikerer kommunerne også en efterregning, når en leasingbil efter fire måneder skal genvurderes som almindelig brugtbil.
»Lovforslagets element om efterregulering af registreringsafgiften på leasingbiler vil indebære, at kommunerne fremadrettet vil blive stillet økonomisk ringere efter indgåelsen af en leasingaftale, når leasingfirmaet har opnået en favorabel indkøbspris og dermed leasingpris for kommunen. Kommuneleasing har således oplyst over for KL, at de fremadrettet vil tage forbehold for regulering af registreringsafgiften, sådan at en eventuel merudgift skal betales af kommunen,« skriver KL.
Desuden påpeger KL, at en efterregulering af registreringsafgiften vil medføre en uigennemsigtig pris, »hvor leasingfirmaerne kan have incitament til at undervurdere prisen i deres tilbud for efterfølgende at lade kommunen afregne en større efterregulering«, som det hedder i høringssvaret. Endelig lufter KL også en forventning om, at staten selv kompenserer kommunerne for den forøgede udgift til leasing af biler, som forslaget efter KLs mening vil medføre.
Leasingmarked lagt i dybfryseren
Hele markedet for leasing er lagt i dybfryseren frem til tidligst 25. oktober, hvor lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget.
En af de store leasingudbydere, ALD, skriver således på sin hjemmeside: »Aftalen indeholder en række ændringer og ubekendte faktorer for leasingområdet, som gør, at vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at lave præcise beregninger. Vi vender tilbage, så snart vi kender de endelige konsekvenser.«
Det fremgår også, at der ikke kan ændres i ordrer på biler, der allerede er bestilt, fordi bestillingerne er gået videre til fabrikkerne.
»De nye beskatningsgrundlag på biler, der er omfattet af lovændringen, vil blive oplyst umiddelbart efter levering af bilen (cirka to-tre uger efter),« oplyses det.
Det betyder også, at virksomheder ikke kan få nye leasingbiler i øjeblikket, og Dansk Supermarked må allerede nu leje biler til sine medarbejdere.
»Mens dette foregår, er alt gået i stå. Vi er i flow med 15-20 nye biler hver måned, og vi bestiller som regel nye biler seks måneder i forvejen. Det kan vi ikke nu,« siger direktør Allan Møller Sørensen:
»Fra den ene dag til den anden har hverken vi eller leasingselskaberne ben at stå på. Vi har medarbejdere, der har afleveret biler, og de er nu installerede i lejebiler. Dem er der snart heller ikke flere tilbage af, og udlejningsfirmaerne tør heller ikke bestille flere biler. Når forslaget kommer til førstebehandling, vil vi have mellem 30 og 50 udløbne leasingbiler,« konstaterer han.