Priserne på københavnske ejerlejligheder ligger bomstille: »Ingen bedring lige om hjørnet«

Antallet af til salg-skilte på det københavnske marked for ejerlejligheder stiger markant, mens priserne er gået i dvale, viser nye tal fra Boligsiden.dk. Det er normalt ikke noget godt tegn for boligmarkedet, at udbuddet stiger, påpeger boligøkonom.

Det kræver en god portion mere tålmodighed og et større prisnedslag at få solgt en ejerlejlighed i København end for et år siden, viser nye tal fra Boligsiden. Stigende udbud og stagnerende priser er en del af forklaringen. Celina Dahl

Nye tal viser, at priserne på københavnske ejerlejligheder har været svagt stigende de seneste måneder. Ifølge Boligsidens markedsindeks steg de med 0,5 procent i marts og 0,3 procent i april, så en kvadratmeter lejlighed nu koster 41.120 kroner.

Men inden man konkluderer, at der nu blæser mildere vinde over København, skal man huske, at det er helt normalt, at priserne får et ekstra nyk op i forårsmånederne.