Knap hver anden dansker på boligjagt er førstegangskøber

Næsten halvdelen af dem, som aktuelt leder efter en ny bolig, er førstegangskøbere, viser en undersøgelse. En del af boligdrømmene kan dog blive punkteret af stramme lånekrav, mener ejendomsmæglerkæde.

I en ny undersøgelse blandt 2.000 danskere over 18 år svarer 15 procent, at de overvejer at købe en ejerbolig i løbet af de næste seks måneder. En stor del af dem er unge førstegangskøbere. Celina Dahl

Omkring 700.000 danskere har planer om at investere i mursten i løbet af det næste halve år. Godt 300.000 af dem –svarende til 43 procent – er nye på ejerboligmarkedet.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Yougov for ejendomsmæglerkæden Home med 2.000 respondenter over 18 år.